SLAGELSE: På det seneste byrådsmøde måtte gruppeformand Michael Gram trække Dansk Folkepartis eget forslag om at reducere byrådet fra 31 til 27 pladser, selv om der havde været solidt flertal i økonomiudvalget: Gram og Henrik Brodersen var kommet i mindretal i den fem mand store DF-gruppe, og så røg flertallet, oplyser Sjællandske, der også kan fortælle om frustration i gruppen og en åbenlys kritik af gruppeledelsen: At DF ikke skulle have fået nok igennem i konstitueringsaftalen med V og LA, som bragte Stén Knuth (V) i borgmesterstolen.
- Det eneste, der er sket er, at gruppeformand Michael Gram og Henrik Brodersen i den grad har raget til sig af poster, mens vi andre stort set intet har fået, udtaler Frederik Pedersen (DF).
Michael Gram erkender, at der er forskellige syn på tingene i gruppen. Han siger, at medlemmerne på generalforsamlingen må vise, hvilken retning partiet skal gå.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.