dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

DF'er opgiver dobbeltmandat til fordel for afhopper

Eks-DF'er Leif Lund kommer ind som suppleant i Regionsråd Midtjylland i stedet for MF Tilde Bork
20. JAN 2016 7.02

MIDTJYLLAND: Dansk Folkeparti opgiver et af sine dobbeltmandater og overlader derved en plads i Regionsråd Midtjylland til en afhopper.

Det er folketingsmedlem og regionsrådsmedlem Tilde Bork som for at få sin hverdag til at hænge sammen har besluttet at flytte fast til hovedstadsområdet. Dermed fortaber hun sin valgbarhed til regionsrådet, hvor suppleanten Leif Lund overtager hendes plads.

Siden han blev valgt for DF ved K13 er Leif Lund imidlertid blevet løsgænger, så partiet mister en tredjedel af sin repræsentation i Regionsråd Midtjylland. Dansk Folkeparti har ellers hidtil manøvreret med sine dobbeltmandater for netop at undgå at give plads til Leif Lund, men Tilde Bork mener ikke, at hun vedblivende kan varetage begge hverv.

- Som min hverdag er i øjeblikket, er det mest rigtigt at vælge posten som regionsrådsmedlem fra, siger hun. Hun har købt hus i Køge sammen med sin forlovede, der starter på et fuldtidsstudium i Københavnsområdet.

Tilde Bork kom i sin tid i regionsrådet som afløser for Anders Primdahl Vistisen, da denne blev valgt ved EP14.

Foruden Tilde Bork blev også et andet af partiets medlemmer af Regionsråd Midtjylland valgt til folketinget ved FV15. Det er Karina Due, som derudover var medlem af Silkeborg Byråd, men mens næsten alle andre DF'ere med triplemandat frasagde sig regionsrådspladsen for at beholde byrådspladsen sammen med folketingsmandatet, valgte hun det modsatte og holdt derved Leif Lund ude.

Leif Lund medlte sig ud af Dansk Folkeparti lige efter at være blevet genvalgt til Silkeborg Byråd ved KV13. Årsagen var hans deltagelse i et fejlslagent kup mod den senere borgmester i Silkeborg, og udmeldelsen var kulminationen på længere tids lokal strid i partiet. Han skiftede i sin tid til DF fra Socialdemokratiet.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-er-opgiver-dobbeltmandat-til-fordel-for-afhopper

GDPR