
BORNHOLM: Slagteriet i Rønne er lukningstruet. Danish Crown har besluttet, at der skal findes 25 mio. kr. i besparelser inden juni måned. Borgmester Winni Grosbøll (S) mener, det vil være en katastrofe for det bornholmske samfund, hvis slagteriet lukker, og hun har derfor bedt om hjælp:
- Vi er allerede i dialog med regeringen om, hvordan vi kan løse denne fælles udfordring.Med en lukning af slagteriet vil det bornholmske samfund tage et stort og afgørende skridt i den forkerte retning - og den opgave véd jeg, at vi kan ikke klare alene.
Mindst 200 job i fare
I en pressemeddelelse forklarer borgmesteren, at mindst 200 bornholmere risikerer at blive arbejdsløse og sendt ud i ét i et forvejen bundfrosset arbejdsmarked. Yderligere 165 jobs vil forsvinde på grund af afledte effekter, viser beregninger fra Center for Regional og Turismeforskning.
- Hvis Danish Crown fyrer de 200 medarbejdere på slagteriet til juni, vil det svare til, at der blev lukket en privat virksomhed med 6.000 ansatte i København. Kort sagt en kæmpe udfordring, udtaler Winni Grosbøll.
Hun foreslår konkret hjælp til transport for at sætte gang i væksten: 'Vores udgifter til transport er den største enkeltstående barriere for at drive og udvikle virksomheder på Bornholm. Vi ved, at det kun koster 70 mio. kroner at halvere fragt- og passagerpriserne. Dét vil have stor effekt. Men det skal være nu - både af hensyn til slagteriets og Bornholms fremtid, skriver borgmesteren.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.