Regeringen bør prioritere det nære sundhedsvæsen langt højere i de kommende år, hvis ønsket om et stærkt og effektivt sundhedsvæsen skal indfries. Det siger formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther (V), i en kommentar til satspuljeforliget og finanslovsaftalen på sundhedsområdet.
Rigtig mange sundhedsopgaver foregår lokalt og tæt på borgerne i det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Det er fx når en KOL-patient bliver monitoreret i eget hjem frem for at blive indlagt på et sygehus, når hjemmesygeplejersken skifter sårbandage eller en ældre borger bliver behandlet på en kommunal akutplads frem for at skulle den lange vej til sygehuset.
- Det nære sundhedsvæsen skal forebygge unødvendige indlæggelser og aflaste sygehusene. Det er til gavn for både patienter og samfundsøkonomien. Men desværre er den politiske vilje til at investere i det nære sundhedsvæsen svær at få øje på, siger Anny Winther.
Stort potentiale
Satspuljeforliget og finanslovsaftalen på sundhedsområdet, som netop er indgået, giver et samlet løft til sundhedsområdet over de næste fire år på 2,8 mia. kr. Med undtagelse af et tiltrængt løft til de ældre medicinske patienter på 200 mio. kr., som fordeles mellem regioner og kommuner, er det imidlertid svært at få øje på markante tiltag, som kan styrke det nære sundhedsvæsen.
- Jeg havde håbet, at regeringen og forligspartierne ville satse på at styrke de nære sundhedstilbud, for det er der behov for. Vi ved, at borgerne efterspørger nære sundhedstilbud af høj kvalitet, og vi ved, at der både inden for kronisk sygdom, genoptræning og socialpsykiatri er store potentialer for at behandle borgerne i deres nærmiljø. Det skal der investeres i. En lang række borgere har ikke gavn af at komme på hospitalet, men behandles lang bedre i deres nærmiljø, siger Anny Winther.
KL præsenterer på sit topmøde i marts 2012 et udspil om, hvordan det nære sundhedsvæsen kan styrkes.
ka
