Det koster 100 millioner at afskaffe lukkedage

FOLKETINGET: Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) er blevet bedt om at oplyse, hvorledes regeringens Familie- og Arbejdsmarkedskommission i sin rapport har defineret lukkedage og grundlaget for selve omkostningerne forbundet med at afskaffe lukkedagene.

Således lyder ministerens skriftlige besvarelse:
Familie- og arbejdslivskommissionen blev nedsat af regeringen den 2. december 2005, med det formål at se på de rammer, som har betydning for den enkeltes balance mellem familie- og arbejdslivet.

Kommissionen stiller forslag om, at afskaffe lukkedage i dagpasning på almindelige hverdage. Der bør dog stadig være mulighed for at holde lukket i forbindelse med sammenhængende ferieperioder, hvor mange familier alligevel holder børnene hjemme. Kommissionen fik bistand af Centre for Economic and Business Research (CEBR) til beregningerne af anbefalingens økonomiske konsekvenser. I det følgende gengives hovedlinjerne i disse beregninger.

CEBR har brugt FTF's undersøgelse: "Lukkedage i danske institutioner" (2006) som grundlag til at opgøre antallet af lukkedage. Baseret på FTF's undersøgelse, antager CEBR, at det gennemsnitlige antal lukkedage var på ca. otte dage om året. Lukkedage defineres som dage, hvor institutionerne holder lukket ud over weekender og helligdage.

For at beregne antallet af dage, der skal afskaffes, anvender CEBR en opgørelse fra 2006 over, hvor stor en andel af institutionerne der har lukkedage i seks definerede tidsrum: Skolernes sommerferie, jul og nytår, påsken, forårets øvrige helligdage, vinter- og efterårsferie samt andre hverdage. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor mange lukkedage der i gennemsnit ligger i de respektive perioder, hvorfor CEBR antager, at der er lige mange. CEBR anfører, at denne antagelse kan være problematisk, da der kan være tale om flere lukkedage i ferieperioder end i de øvrige perioder.

I anbefalingen fremgår det, at lukkedage i perioder med lavt fremmøde anses som værende fornuftige. På den baggrund tager CEBR's beregninger udgangspunkt i, at lukkedage i skolernes sommerferie og dagene mellem jul og nytår ikke skal indgå som lukkedage, der skal afskaffes. Der argumenteres ikke for, hvorfor lukkedage i påsken, vinter- og efterårsferie samt forårets øvrige helligedage ikke opfylder disse kriterier. Ved at anvende brugen af lukkedage i de seks perioder som vægte finder CEBR, at der skal afskaffes 4,1 dage.

For at beregne udgifterne forbundet ved afskaffelsen af disse dage anvendes de budgetterede bruttodriftsudgifter i 2006 til børnepasning, som de er opgjort på Indenrigs- og Socialministeriets database, www.noegletal.dk. CEBR antager, at udgifterne ved at holde daginstitutioner åbne er proportionale med antallet af dage, der er åbent. Derved findes, at de forventede merudgifter vil være 640 mio. kr. (brutto). Når der modregnes for en tilsvarende stigning i forældrebetalingen, findes merudgifterne for det offentlige til 475 mio. kr. (netto)

CEBR har endvidere lavet beregninger på, hvordan arbejdsudbuddet påvirkes ved afskaffelse af lukkedage på almindelige hverdage. Disse beregninger er hovedsageligt baseret på CEBR's egne antagelser om, hvordan forældrene handler ved lukkedage, eksempelvis ved at tage en feriedag eller melde sig syg. CEBR finder på denne måde, at arbejdsudbuddet årligt forbedres med knap 2.000 fuldtidspersoner, mens et lavere sygefravær vil øge arbejdsgivernes indtægter med omkring 200 mio. kr. efter skat. De offentlige finanser vil blive forbedret med omkring 375 mio. kr. som følge af større arbejdsudbud og flere skatteindtægter.

Samlet set finder CEBR, at de offentlige merudgifter ved at gennemføre forslaget vil være på cirka 100 mio. kr. som følge af de forventede dynamiske effekter.

tj