Af Thomas Jensen
I de seneste uger har der med jævne mellemrum dukket historier op, hvor KMD har været rundhåndede med gaver til kommunale topchefer. Sidst på måneden kommer Kommunaldirektørforeningen (KOMDIR) med et kodeks på området.
Formanden for KOMDIR, Jens Christian Birch, vil ikke forholde sig til de konkrete sager, men han er glad for, at KMD nu vil stoppe med gaveregnen til potentielle kunder i kommunerne.
- Det gælder om at være tilbageholdende, når man modtager gaver. Helt konkret skal man ikke modtage gaver fra leverandører. Vi skal værne om habiliteten. Jeg synes faktisk, at de ansatte er gode til at adskille tingene ad, siger han.
- De fleste ved, at det er i orden at modtage en mindre gave til fødselsdagen eller til et jubilæum eller ved besøg af venskabsbyen, siger Jens Christian Birch, der opfordrer kommunerne til stor åbenhed på området.
Han henviser i øvrigt til 'God adfærd i det offentlige', som er udgivet af Personalestyrelsen i samarbejde
med KL, Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og DJØF.
Er det i orden at spise en middag og modtage billetter til en koncert eller landskamp?
- Nej, grænsen går ved koncerten og billetten, men det er helt i orden at pleje sine kontakter og spise en middag på kundens regning, hvis mødet med kunden er fagligt forsvarligt.
Den 18. marts vil KOMDIR på et hovedbestyrelsesmøde tage dilemmaet op med gaver.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.