De unge vil læse i de store byer og efterlader tomme stole på uddannelsessteder i de mindre byer bag sig. Nye tal for optag på de videregående uddannelser vidner om store regionale forskelle.

Sammenlignet med 2019 er antallet af optagne på de fire største velfærdsuddannelser faldet med 21 procent uden for de fire største byer. Antallet af optagne er faldet med syv procent inden for de fire største byer. Især på pædagoguddannelsen er forskellen stor.

Mens optaget er faldet med 23 procent uden for de fire største byer sammenlignet med 2019, er det faldet med fire procent inden for de fire største byer. Problemet med faldende interesse for velfærdsuddannelserne gælder dog også mere generelt, da antallet af optagne her er faldet med 14 procent sammenlignet med 2019.

Om det betyder, at den såkaldte udflytningsaftale, der skal reducere antallet af studiepladser i de store byer og øge dem i de mindre byer, er mislykkedes, er for tidligt at sige. Det mener underdirektør i uddannelsestænketanken Dea Tobias Høygaard Lindeberg.

- Det, vi kan sige nu ud fra de tal her, er, at det tyder på, at vi står over for en problemstilling, som det bliver svært at løse. Problemet er tilsyneladende ikke blevet mindre, men tværtimod større.

- Udflytningsaftalen er jo den politisk prioriterede vej, man har valgt at gå. Jeg vil blot sige, at det ser ud, som om det bliver en svær vej at gå.

"Giv tid"

Hvis ikke udviklingen vendes, kan der blandt andet opstå problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i hele landet, siger han. Derudover risikerer man et mindre effektivt uddannelsessystem, fordi der er flere udbud til de samme studerende uden for de store byer.

- Og det er en udfordring, fordi vi er et land, der bruger ret få penge per studerende. Så vi får en uddannelsesmodel, som bliver dyrere per studerende, hvis ikke de studerende følger med, og holdene dermed ikke bliver fyldt op.

Med i aftalen om udflytning er De Konservative. Her maner uddannelsesordfører Gitte Willumsen til tålmodighed.

- Jeg mener, vi skal prøve det af og give det tid. Det er ikke længe siden, det blev vedtaget, og det kræver også planlægning for den enkelte. Man skal først have det hele på plads i hovedet og have tid til at planlægge sit liv.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet har de første syv ud af 41 nye uddannelser, der oprettes som følge af udflytningsaftalen, fået ansøgere nok til at slå dørene op efter sommerferien.

Det er "virkelig positivt", udtaler uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i juni 2021 en politisk aftale om at skabe flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet. Planen skal implementeres frem mod 2030.
I marts 2022 blev regeringen enig med Venstre, SF, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne om udmøntningen af aftalen.
Planen er at etablere flere end 100 nye uddannelser uden for de fire største byer i Danmark - København, Aarhus, Odense og Aalborg. Blandt andet skal studerende kunne læse til dyrlæge i Foulum og til arkitekt i Kalundborg.
6,4 procent af uddannelsespladserne i de fire største byer udflyttes eller reduceres. Det svarer til omkring 4350 uddannelsespladser. 2400 af pladserne flyttes ud af de fire største byer, mens 1950 pladser bliver skåret væk.
Oprindeligt var planen, at ti procent af uddannelsespladserne i de fire største byer skulle flyttes eller nedlægges. Det mål blev senere nedjusteret.
I 2030 skal 60 procent af pladserne på de store velfærdsuddannelser ligge uden for de store byer. Det vil betyde cirka 1800 nye uddannelsespladser. Omkring 800 af dem udflyttes fra de store byer, mens der oprettes cirka 1000 nye pladser på uddannelser.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ritzau

Det bliver svært at lokke unge ud af byen