dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Syv første uddannelser uden for de store byer fik ansøgere nok

Der bliver fyldte undervisningslokaler efter sommerferien i blandt andet Hjørring, Slagelse og Næstved på de nye uddannelser som bioanalytiker, jordemoder og radiograf, oplyser Uddannelsesministeriet.

Fælles for de tre uddannelser er, at de er blandt de syv første ud af 41 nye uddannelser, der oprettes uden for de fire store byer, som følge af den brede politiske aftale ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’ som blev indgået sidste år.

Ud over de tre nye uddannelser i Hjørring, Slagelse og Næstved er der blevet oprettet to nye maskinmesteruddannelser i Sønderborg og Thisted. I Tønder er der blevet oprettet en ny datamatikeruddannelse og Haderslev har fået en ny uddannelse til ergoterapeut. Til sammen begynder 172 studerende på de første hold efter sommerferien.

- Vi vil få færre unge i Danmark i de kommende år, og når de unge søger mod byerne for at studere, vil uddannelser uden for de største byer risikere at lukke. Det skal være muligt at få en videregående uddannelse uden at se sig nødsaget til at rykke til storbyen, og derfor har vi valgt at føre en aktiv uddannelsespolitik, hvor vi blandt andet øger taxameterbeløbet til bestemte uddannelser uden for de store byer. Det gavner de unge, de lokale virksomheder og giver et Danmark i bedre balance, siger uddannelsesminister Jesper Petersen (S).


I år er der optaget 1.573 studerende på i alt 47 nye uddannelsesudbud inden for de videregående uddannelser.

Syv af uddannelserne er blevet oprettet med etableringsstøtte med afsæt i den brede politiske aftale ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’, som blev indgået sidste år..

76 pct. af de optagne bliver i 2022 optaget på en uddannelse inden for de fire største byer. Det er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2019.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/syv-foerste-uddannelser-uden-for-de-store-byer-fik-ansoegere-nok

GDPR