I et år med mærkbar reduceret søgning mod Danmarks videregående uddannelser, har i alt 2.346 nye studerende i dag fået tilsagn om en studieplads på DTU, oplyser institutionen. Trods et samlet fald i ansøgninger til DTU på 8 procent i forhold til 2021 er antallet af optagne studerende dermed kun faldet med 2 procent, viser netop offentliggjorte tal for optag på de videregående uddannelser.
DTU fastholder et optag af kvindelige studerende på 35 pct. af studiepladserne på bacheloruddannelserne og 29 pct. på diplomingeniøruddannelserne. DTU har i år tilbudt en studieplads til i alt 1.381 nye bachelorstuderende mod 1.416 sidste år, og til i alt 965 diplomingeniørstuderende mod 970 sidste år. Der er fuldt hus på alle bacheloruddannelserne på nær én.
Det betyder, at også DTU's nyeste bacheloruddannelse Life science og Teknologi, som blev lanceret sidste år efter en sammenlægning af uddannelsesretningerne Bioteknologi, Teknisk Biomedicin og Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering, igen i år lukker med fuldt optag.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.