
SORØ: Tidligt om morgenen 14. maj blev en 70-årig mand skudt af politiet udenfor Sorø Rådhus. Forinden havde manden kastet molotovcocktails mod rådhusets døre, antændt flere gasflasker ved en lokal tandpleje og fulgt efter politiet på hans elscooter imens han viftede men en luftpistol.
Onsdag har manden forklaret hans handlinger under et grundlovsforhør. Her siger han, at han ønskede at politiet skulle slå ham ihjel. Det skriver Sjællandske Nyheder, som var tilstede under grundlovsforhøret.
- Jeg føler mig ydmyget og krænket gennem mit handicap. Derfor ville jeg gerne slås ihjel af politiet. Jeg fandt det mere passende at komme herfra på den måde, forklarede den 70-årige mand.
Manden var forinden hændelsen allerede kendt af Sorø Kommune og politiet.
I retten kom det frem, at manden har et forbud mod at opsøge kommunens medarbejdere pga. flere episoder med hvad anklagemyndigheden karakteriserer som "hærværk og truende adfærd". Et eksempel på adfærden er, at han blandt andet har spredt urin ud over gulvet i borgerservice.
Dommeren har efter grundlovsforhøret besluttet, at manden varetægtsfængsles i fire uger.
Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord. Telefonrådgivning: 70 201 201. Åben alle årets dage fra klokken 11 - 05.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.