
I 2008 var der 483 folkeskoler med under 200 elever - det svarer til cirka hver tredje danske folkeskole. Og den gennemsnitlige størrelse på en dansk folkeskole har ikke ændret sig i en halv snes år: I 1998 var der i snit 324 elever på en folkeskole. I 2008 var tallet 326.
Det er en økonomisk god ide at lukke de mange folkeskoler med under 200 elever. De er nemlig dyre. Skolestørrelsen har i øvrigt meget begrænset betydning for elevernes faglige præstationer, og det tyder ikke på, at skolelukninger forårsager tilbagegang for lokalsamfundene. Det er konklusionerne på to nye undersøgelser fra KREVI.
Kommunerne udnytter ikke deres handlerum
Tyndt befolkede kommuner har typisk mindre skoler, og de har også typisk faldende elevtal, som i sig selv fører til en dårligere udnyttelse af skolerne.
- Det er jo en ekstra udfordring, og der vil naturligvis på grund af geografiske og demografiske udfordringer være grænser for, hvor store skoler der kan etableres i de kommuner, konstaterer KREVIs direktør, Torben Buse.
- Men der er et handlerum, og det handlerum udnyttes meget forskelligt af kommunerne. Flere tyndt befolkede kommuner har lukket skoler, og nogle har endda formået at øge den gennemsnitlige skolestørrelse på trods af et faldende elevtal. Omvendt er der kommuner, som slet ikke har lukket skoler trods et betydeligt fald i elevtallet.
Mens skolestørrelsen har udviklet sig meget forskelligt fra kommune til kommune, har antallet af elever i en typisk skoleklasse udviklet sig mere ensartet. I langt de fleste kommuner er klassekvotienten øget: I snit var der 20,14 elever i en folkeskoleklasse i 2008, i 1998 var der kun 18,71. De mange kommuner, som har helt små skoler, har typisk også små klasser.
Download KREVI-analyser
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.