Der var ikke noget enøjet fokus på besparelser, der stod i vejen for, at andre hensyn såsom kontrol med om det var i henhold til loven, at Skat udbetalte 12,7 mia. kr. i refusion af udbytteskat.
Den forklaring afgav Skatteministeriets departementschef Jens Brøchner tirsdag for den kommission, der er blevet nedsat for at undersøge en række forhold i det daværende Skat.
Første emne er udbetalingen af 12,7 mia. kr. i refusion af udbytteskat over flere år frem til 2015. I dag mener den danske stat ikke, at pengene burde være udbetalt og arbejder på at få dem tilbage.
Kommissionen interesserer sig blandt andet for, hvorfor ingen opdagede problemet tidligere. Jens Brøchner blev departementschef i Skatteministeriet i 2012 og har derfor været den øverste embedsmand gennem hele perioden, og han blev tirsdag blandt andet bedt forklare, hvorfor tidligere chefer fra Skatteministeriets Interne Revision enten har beskrevet et "revisionsfjendsk miljø" eller aldrig havde talt med Brøchner om deres fund af problemer.
Derudover var kommissionens udspørger Jens Lund Mosbek interesseret i, om Brøchner havde haft for meget fokus på økonomien, og hvordan han havde sikret, at eventuelle juridiske fejl blev opdaget.
- Jeg blev ikke præsenteret for noget retvisende risikobillede, da jeg tiltrådte. Jeg blev ikke præsenteret for de forvaltningsmæssige udfordringer, der var næsten alle steder, hvor vi har åbnet en dør, forklarede Brøchner. Samtaler med Rigsrevisionen efterlod heller ikke Brøchner med et billede af, at "der manglende kontrol og tilsyn."
I årene efter 2012 blev det ene problem efter det andet i Skat dog afsløret. Fejl i vurderinger af ejendomme, manglende inddrivelse af gæld gennem it-systemet EFI samt milliarderne, der udbetales som refusion af udbytteskat.
Svære spørgsmål
Jens Lund Mosbek spurgte tirsdag flere gange til, hvem i Brøchners organisation, der havde til opgave at teste, om tingene gik juridisk korrekt til. Flere gange svarede Jens Brøchner, at "det er svært at svare på", da han ikke mente, at man kunne stille det sådan op.
På et tidspunkt protesterede Jens Brøchner over, at det efter hans mening blev antydet, at der er en modsætning mellem at fokusere på økonomistyring og at sikre, at alt gik juridisk korrekt til. Modsat konstaterede Jens Lund Mosbek, at han ikke kunne "se skyggen af juridiske overvejelser" i et af de dokumenter, som blev gennemgået om skattemyndighedernes arbejdsopgaver på det tidspunkt.
Til sidst måtte kommissionen formand, landsdommer Michael Ellehauge, konstatere, at "vi kommer det ikke nærmere" på spørgsmålet om, hvem der sad med opgaven at teste, om tingene gik juridisk korrekt til.
Undren over regnskaber
En anden ting blev dog slået fast. Løbende blev regnskaber i Skat sendt direkte til Brøchners departement, uden at ledelsen i Skat skulle godkende dem.
Det var blandt andet i disse regnskaber, at man kunne læse, at udbetalingerne til refusion af udbytteskat voksede markant. Dermed sad departementet med regnskaberne, men ifølge Brøchner uden at det var departementets opgave at teste, om der var ting, som ikke foregik efter bogen.
- Efterfølgende har jeg undret mig over, at regnskabet ikke skulle godkendes i Skats direktion, sagde Brøchner.
Kommissionen afsluttede tirsdag sine afhøringer af embedsmænd. Onsdag skal de tidligere skatteministre Kristian Jensen (V), Troels Lund Poulsen (V) og Peter Christensen (V) afgive forklaring.
Senere skal andre tidligere skatteministre såsom Thor Möger Pedersen (dengang SF), Holger K. Nielsen (SF), Jonas Dahl (SF), Morten Østergaard (R), Benny Engelbrecht (S) og Karsten Lauritzen (V) afgive forklaring.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.