
I Holbæk kan borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) nu igen kalde sig borgmesterkandidat, oplyser hun på twitter. Hun stormede ved KV17 ind som borgmester - første gang hun var spids - og kunne som 24-årig kalde sig Danmarks yngste borgmester nogensinde.
Med 5.499 personlige stemmer toppede hun den lokale top fem - langt foran den daværende borgmester Søren Kjærsgaard (V) med 2.771 - og kunne konstituere sig snævert med EL, DF og SF - med 16 ud af 31 mandater.
Jeg genopstiller som borgmester for Holbæk Kommune??Se mere i filmen her #dkpol #kompol pic.twitter.com/GBa6m36Ypn
— Christina Krzyrosiak Hansen (@CKrzyrosiak) November 16, 2020
I Furesø er der genvalg til Gustav Juul (V) som spids, oplyser sn.dk. Han blev valgt ind ved KV13 og fik ved KV17 næstflest personlige stemmer - 1.298 - med et godt stykke op til borgmester Ole Bondo Christensen (S), der fik 3.996 og nu sidder i sin tredje borgmesterperiode.
V har fire mandater og S 10 ud af de 21, hvor Bondo har konstitueret sig med R, K og EL.
I Kalundborg har et halvt hundrede partimedlemmer genvalgt Peter Jacobsen som spids i DF, oplyser sn.dk. Han sidder i spidsen for en af de større DF-byrådsgrupper - fire ud af 27. Ved KV17 fik han med 878 tredjeflest personlige stemmer efter borgmester Martin Damm (V) med 4.286, og S-spidsen Gunver Jensen med 1.888.
I Fredensborg har De Radikale en af sine større byrådsgrupper - tre ud af 27, og har bevaret rækkefølgen på de øverste pladser nu til KV212, oplyser sn.dk. Som borgmesterkandidat blev genvalgt Lars Simonsen, der har 17 års byrådserfaring uden at have meldt afbud til et eneste udvalgsmøde, som avisen skriver.
MF Kristian Hegaard og Bettina Bové er på de næste pladser. Det hører med til historien, at R - usædvanligt for partiet - ved KV17 stillede op på partiliste, så Simonsen som spids kom ind før Hegaard, der fik flere personlige stemmer.
I Tønder har Enhedslisten valgt ny spids, skriver JydskeVestkysten. Partiets ene byrådsmedlem - og spids fra KV17 - Holger Petersen stiller ikke op igen, og ny spids er Claus Højsgaard, der sidst stod som nummer to på partilisten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.