Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Foto: Ulrik Gerdes

Den vigtigste julegave til os allesammen i år

KLUMME Mirakler sker, det kan man se af, at der er udviklet en vaccine fra bunden på en brøkdel af den tid, det plejer at tage.
17. DEC 2020 6.15
TEMA: Corona

Hvis man ser lidt lavpraktisk på det og lægger til grund, 1. at der kan testes omkring 100.000 personer om dagen, og 2. at vi er godt 5,8 millioner mennesker her i landet, så ville det i runde tal tage to måneder at teste dem alle sammen efter tur.

For en medicinsk komplet ukyndig klummeskriver forekommer det nærliggende at antage, at det tager nogenlunde lige så lang tid at stikke en kanyle i en arm, som det tager at stikke en lang pind ned i halsen på nogen, og det vil så, helt uvidenskabeligt, sige, at man vil kunne vaccinere alle på cirka samme tid.

Det er selvfølgelig coronaen, det drejer sig om, ligesom alt andet alt for længe har drejet sig om, og hvad vaccinen mod denne altomsluttende sygdom angår, så vides det indtil videre, at man skal have vaccinen to gange med tre ugers mellemrum. Altså fire måneder, sådan skematisk udregnet, forudsat selvfølgelig at alle møder op til deres aftalte tid, men her kan vi så for nemheds skyld sige, at det nok går lige op med, hvor mange der af forskellige grunde vil fravælge at blive vaccineret.

Tror vi så på, at vi Danmark er coronafri til maj? Nej, det gør vi nok ikke.

De mennesker, der har forstand på de dele, ved tydeligvis noget, som vi andre ikke ved, når fx Lægemiddelstyrelsens direktør siger, at det vil være “mirakuløst”, hvis det kommer til at gå så hurtigt. Den mest nærliggende forhindring er selvfølgelig, at der skal være vaccinedoser fremme, før man kan vaccinere med dem.

Vi husker, hvordan teststrategien tidligere på året skiftede i en takt, som man trods officielle benægtelser kunne have mistænkt for at hænge sammen med tilgængeligheden eller det modsatte af de nødvendige testkit. Tilgængeligheden eller det modsatte af de nødvendige vaccinekit vil utvivlsomt også få en tilsvarende rolle, om den så vil blive camoufleret med skiftende vaccinationsstrategier eller ej.

Så: 1. maj, næppe.

Men i forhold til udholdeligheden af de coronapålagte begrænsninger i den almindelige udfoldelsesfrihed så var tiden efter 1. maj og hen over sommeren i år dog mindre plagsom end både før og efter, og man har lov at leve i håbet. Samme Lægemiddelstyrelsesdirektør, som tvivler på miraklet, vakler trods alt kun mellem, om det så bliver næste efterår eller næste jul, og det passer om ikke andet med den faste regel om, at alting altid tager mindst dobbelt så lang tid, som man tror.

På den anden sige: Mirakler sker, det kan man se af, at der er udviklet en vaccine fra bunden på en brøkdel af den tid, det plejer at tage. De sædvanlige 5G-frygtende og grydelågslarmende antivaxxere tager det selvfølgelig som en indikation på, at der stikker noget under, og et yderligere argument for at vacciner er noget unaturligt, man skal holde sig fra. Og ja, det er det jo. Unaturligt. Og nej, det skal man ikke holde sig fra.

Hvad det naturlige er, kan man forvisse sig om ved at se på billedet herover af den gravsten, som lærer L.H. Larsen og hustru Emilie Larsen fra Vesterlund i 1903 satte på Vester Kirkegård i Give over deres fem børn, der alle i løbet af fem dage døde af difteri. På en helt naturlig måde, eftersom der ikke fandtes hverken vaccine eller antibiotika dengang, men mon ikke både forældrene og børnene havde foretrukket en smule unatur i stedet.

Trods antivaxxernes højrøstethed er de dog en forsvindende minoritet, så deres vigtigste effekt vil forhåbentlig blive at efterlade huller i køen, så andre kan komme til lidt før. Hvornår det så helt individuelt bliver ens egen tur, afhænger af den vaccinationsstrategi, som hidtil kun er røbet delvist. Man begynder med de mest udsatte, naturligvis, hvad enten udsatheden skyldes helbredstilstand, alder eller arbejde, men derefter? Det må vi se. Eller rettere: Hver enkelt af os må se, hvor i køen man står.

Det afgørende er, at der overhovedet kommer en kø man kan stå i. Dét er den vigtigste julegave til os allesammen i år.

 

Billedet af den hjerteskærende gravsten blev taget for nogle år siden af den tilfældigt forbipasserende overlæge Ulrik Gerdes, som til eftertanke offentliggjorde det på Twitter. Siden er det af indlysende grunde blevet delt flittigt, og nu tillige venligt stillet til rådighed for denne klumme.