SPIDSEN: Der er alt mulig grund til at takke Politiets Efterretningstjeneste for at have reddet en tegners liv. Tilbage står nu, at landets medier, politikere og befolkning sammen må værne om grundlaget for vores demokrati: Nemlig ytringsfriheden!
Læs også
Mange redaktører og journalister har i forbindelse med udførelsen af deres hverv været udsat for pres og trusler. Målet er oftest at bremse dækningen eller afdækningen af konkrete sager. Enkelte gange udarter det sig til grove trusler.
I nyere tid har vi været forskånet for deciderede forsøg på attentater mod mediefolk, der ”bare” passer deres arbejde.
Sådan er det heldigvis fortsat. Men nu er det tilsyneladende ikke længere den almindelige moral og etik, der hindrer overgreb mod mediearbejdere. Det er sikkerhedstjenesten.
Tirsdag morgen reddede Politiets Efterretningstjeneste angiveligt tegner på Morgenavisen Jyllandsposten, Kurt Westergaard, fra et attentat.
Kurt Westergaard har lagt pen og streger til den ene af Jyllandspostens famøse tegninger af muslimernes profet Muhammed.
Der er mange gode grunde til at diskutere offentliggørelsen af Muhammed-karikaturerne i Jyllandsposten.
Hvad var formålet? Bortset fra at provokere et mindretal, der ofte har svært ved at skabe et fundament for sig selv og deres familie.
Der er ingen grund til at krænke andres religion og følelser - hvis man kan undgå det.
Der skal søges længe, hvis man skal finde et fair formidlingsmæssigt argument for at gennemføre den provokation som Jyllandsposten begik ved offentliggørelsen, der førte til en global krise mellem den islamiske og vestlige verden.
Når det er sagt, så er det indlysende at forsøg på attentater mod mediefolk er uacceptable.
I et frit samfund skal vi have ret til at diskutere, hvordan debatten kan føres. Den debat har vi - og har haft - i Jyllandspostens karikatursag.
Men vi må aldrig komme i en situation, hvor vi diskuterer om debatten må rejses. Uanset om den handler religiøse, politiske, økonomiske, organisatoriske emner. Religiøse følelser må aldrig komme til at stå i vejen for ytringsfriheden.
Der er alt mulig grund til at takke Politiets Efterretningstjeneste for at have reddet en tegners liv. Tilbage står nu, at landets medier, politikere og befolkning sammen må værne om grundlaget for vores demokrati: Nemlig ytringsfriheden!
Det sker først og fremmest ved at undgå ethvert tilløb til formidleres selvcensur. I sagen om karikatur-tegningerne er standpunktet indlysende. Det kunne være interessant at undersøge i hvilket omfang danskerne tier af frygt for repressalier og pres.
For kun når vi tier trues ytringsfriheden og dermed demokratiet. Og det er i sidste ende den enkeltes ansvar. Uanset om man er mediearbejder, embedsmand i det offentlige, politiker eller....
I nyere tid har vi været forskånet for deciderede forsøg på attentater mod mediefolk, der ”bare” passer deres arbejde.
Sådan er det heldigvis fortsat. Men nu er det tilsyneladende ikke længere den almindelige moral og etik, der hindrer overgreb mod mediearbejdere. Det er sikkerhedstjenesten.
Tirsdag morgen reddede Politiets Efterretningstjeneste angiveligt tegner på Morgenavisen Jyllandsposten, Kurt Westergaard, fra et attentat.
Kurt Westergaard har lagt pen og streger til den ene af Jyllandspostens famøse tegninger af muslimernes profet Muhammed.
Der er mange gode grunde til at diskutere offentliggørelsen af Muhammed-karikaturerne i Jyllandsposten.
Hvad var formålet? Bortset fra at provokere et mindretal, der ofte har svært ved at skabe et fundament for sig selv og deres familie.
Der er ingen grund til at krænke andres religion og følelser - hvis man kan undgå det.
Der skal søges længe, hvis man skal finde et fair formidlingsmæssigt argument for at gennemføre den provokation som Jyllandsposten begik ved offentliggørelsen, der førte til en global krise mellem den islamiske og vestlige verden.
Når det er sagt, så er det indlysende at forsøg på attentater mod mediefolk er uacceptable.
I et frit samfund skal vi have ret til at diskutere, hvordan debatten kan føres. Den debat har vi - og har haft - i Jyllandspostens karikatursag.
Men vi må aldrig komme i en situation, hvor vi diskuterer om debatten må rejses. Uanset om den handler religiøse, politiske, økonomiske, organisatoriske emner. Religiøse følelser må aldrig komme til at stå i vejen for ytringsfriheden.
Der er alt mulig grund til at takke Politiets Efterretningstjeneste for at have reddet en tegners liv. Tilbage står nu, at landets medier, politikere og befolkning sammen må værne om grundlaget for vores demokrati: Nemlig ytringsfriheden!
Det sker først og fremmest ved at undgå ethvert tilløb til formidleres selvcensur. I sagen om karikatur-tegningerne er standpunktet indlysende. Det kunne være interessant at undersøge i hvilket omfang danskerne tier af frygt for repressalier og pres.
For kun når vi tier trues ytringsfriheden og dermed demokratiet. Og det er i sidste ende den enkeltes ansvar. Uanset om man er mediearbejder, embedsmand i det offentlige, politiker eller....
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
