Demensplejehjem vasker med klor to gange i døgnet

KORT NYT30. MAR 2020 15.25
TEMA: Corona

BRØNDERSLEV: Lørdag blev en beboer på et demensplejecenter i Brønderslev testet positiv for corona og indlagt på sygehus. Plejecentret gik straks i gang med at inddæmme smitten, skriver Magasinet Pleje.

Det er vanskeligt at forklare de demente beboere, at de skal holde afstand til hinanden, og beboerne har også svært ved at overholde hygiejnekravene, hvorfor man i stedet har afvaskning med klorvand to gange i døgnet i hele huset.

Alle medarbejdere er blevet indskærpet, at de skal blive hjemme ved mindste symptom på corona, og medarbejdere i risikogruppe og megen kontakt med den smittede borger er blevet bedt om at kontakte egen læge for at blive testet, samt blive hjemme, til de kender svaret.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev