Af Knud Abildtrup, knud@dknyt.dk
AARHUS: Det er nu blevet forskningsobjekt, hvordan de mest økonomistyrende kommuner agerer - sammenholdt med kommuner, der er knapt så fokuserede på den del af administrationen.
Direktør Torben Buse fra KREVI har undersøgt tre af de skrappere samt tre af de mere almindelige kommuner, når det gælder økonomistyring, og bl.a. fundet frem til 'at de skriver det samme, men handler meget forskelligt'. Med andre ord har han set mere på praksis end på hensigter.
De meget styrende kommuner begynder på budgettet allerede i januar, hvor de forholder sig til råderum. De laver omstillingskataloget i marts og har indledende drøftelser før sommer, hvorimod de knap så styrende klumper det hele sammen i en langt kortere budgetproces.
De styrende har også en klart formuleret økonomisk politik, deres direktioner har et stærkt mandat, og så foretrækker de koncernstyring frem for 'sektoregoisme'.
Netop den del af styringen var der delte meninger om på Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus, hvor både Køge-borgmester Marie Stærke (S) og kommunaldirektør Lars Svenningsen fra Nyborg berettede om stort ansvar i fagudvalgene.
Alt kan styres
Budgetoverskridelser må i begge kommuner håndteres på udvalgsniveau, hvilket begge steder ses som et fortrin: Der er ikke noget, der hedder tillægsbevillinger - overskridelser må finansieres inden for egne budgetrammer.
I Køge er den økonomiske kultur også præget af, at budgetter skal holdes, direktionen skal være proaktiv - og alle udgiftsgrupper kan i princippet styres.
Marie Stærke beskrev også, hvordan man tidligere i høj grad styrede efter kassebeholdningen, men nu gik efter, om der var balance mellem udgifter og indtægter.
Torben Buse koncentrerede sig netop en del om forskellige opfattelser, hvor store dele af det kommunale budget, der er styrbart - og hvor mange udgiftsposter, der dybest set er ukontrollerbare: Han var efter undersøgelsen ikke i tvivl om, at de mest styrende kommunale ledelser havde en fælles opfattelse af, at ikke ret mange områder er uden for styring.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
