
Den tidligere nynazist og nuværende partileder Daniel Carlsen på 23 år er netop blevet frifundet i en sag om racistiske udtalelser, da han i et blogindlæg blandt andet skrev, at afrikanere har lavere intelligenskvotient end europæere.
Dermed er den unge partileder så klar til at fokusere på den forestående valgkamp, hvor Daniel Carlsen både er spidskandidat til byrådet i Aarhus og til regionsrådet.
- Mit mantra for det kommunale arbejde vil være; ingen nedskæringer i danskernes velfærd, så længe vi bruger penge på de fremmede, udtaler han blandt andet på partiets hjemmeside.
Tidligere har Danskernes Parti meddelt, at de stiller op i Fredericia, Hjørring og København, men nu føjer partiet ifølge deres hjemmeside tre kommuner til listen, der udover Aarhus tæller Brøndby, hvor 35-årige Thomas Sørensen stiller op og Sønderborg med 20-årige Johnnie Brandt Holme.
Danskernes Parti kandiderer også til regionsrådene i Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden.
Partiet holder landsmøde den 10. august, hvor et valgprogram med hovedpunkter til det kommende kommunal- og regionalvalg vil blive offentliggjort.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.