Borgmestre og byrødder er de politikere, som danskerne har størst tillid til. Det viser en ny måling, som YouGov har foretaget for KL's Nyhedsbrev Momentum, hvor man har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om, hvor stor tillid de har til en række offentlige institutioner.
Øverst på listen ligger domstolene og politiet, men derefter viser undersøgelsen, at tilliden er størst til borgmestre, kommunalbestyrelsen og lokalpolitikerne, som således overhaler både den offentlige forvaltning, Folketinget, Regionsrådet og de politiske partier samt Folketingspolitikere, Regeringen og EU, som ligger absolut nederst på tillidsbarometert.
Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær, der forsker i kommunalpolitik mener, at undersøgelsen understreger, at kommunerne har en stærk demokratisk forankring, som skaber en høj legitimitet.
- Politikere er jo ikke altid lige populære, og derfor tolker jeg det i retning af, at det er kommunalpolitikerne, der ligger højt, mere end det er folketingspolitikerne, der ligger lavt. Og det er gode nyheder for kommunerne. Det kan være vanskeligt præcist at vurdere det kommunale demokratis helbredstilstand, men borgernes tillid til deres kommunalpolitikere udgør en meget væsentlig dimension, siger Ulrik Kjær til Momentum.
Han konstaterer, at tidligere målinger har vist, at tilliden til det lokale niveau er ret konsistent år efter år. Han mener, det hænger sammen med, at kommunalpolitikere har et lokalt tilhørsforhold og er synlige.
- Kommunalbestyrelsesmedlemmer har det fortrin, at de er tættere på borgerne, end folketingsmedlemmer er. De møder folk, hvor de er, siger han.
Læs hele artiklen hos Momentum
Se listen over hvilke institutioner danskerne har størst tillid til:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.