Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard stopper efter 15 år som partifunktionær, skriver Berlingske. Han har gennem alle årene haft en sikker hånd på rattet i partiets kommunikation, først som kampagnechef, siden som valgchef og senest som pressechef.
På de indre linjer i partiet havde han på forhånd tilkendegivet, at FV19-valgkampen ville blive hans sidste. Han vil nu 'bruge min erfaring og min viden om politik og Dansk Folkeparti på en anden måde', siger han til Berlingske uden at udspecificere på hvilken måde.
Ny pressechef for DF bliver Jesper Beinov, som indtil FV19 var særlig rådgiver for daværende finansminister og senere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han har desuden en fortid som redaktør på Berlingske.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.