dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danmark trækkes skævt af flere ældre

KORT NYT
23. JUL 2018 9.47

En opgørelse fra Ældre Sagen baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af ældre i kommunerne er ulige fordelt. Mens Københavns Kommune har under tre pct. ældre over 80 år, så er andelen 6-7 pct. i en række sønderjyske, midtjyske, nordjyske og vestsjællandske kommuner og på Lolland-Falster. Opgørelsen viser også, at ø-kommunerne Langeland, Ærø, Samsø og Læsø har den højeste andel af meget gamle, fordi 8-9 pct. af befolkningen på disse øer er over 80 år, skriver Kristeligt Dagblad.

Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fremhæver, at plejen af de ældste ældre er en af de største udfordringer for en række af landets fattigste landkommuner. De fattigste kommuner kompenseres i nogen grad af den såkaldte udligningsordning, der sikrer, at de rige kommuner overfører penge til de fattige kommuner.

- Men udligningsordningen kan ikke fuldt ud kompensere for de udgifter, som de fattigste kommuner har til ældreområdet. Der findes ingen snuptagsløsninger. Man kan forsøge at lokke flere unge til og tiltrække ressourcestærke ældre. I Odsherred har man for eksempel forsøgt at tiltrække ældre fra hovedstaden. Men det er op ad bakke, for de fleste unge foretrækker at bo, hvor der er andre unge og urbane livskvaliteter. Jo længere kommunen er fra de økonomiske vækstcentre, desto mere vil den ofte blive presset af en demografisk udvikling med flere ældre, siger Kurt Houlberg.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/danmark-traekkes-skaevt-af-flere-aeldre

GDPR