
Danish Crown siger for tiden farvel til 500 medarbejdere fordelt over hele landet, lyder det fra virksomheden i Randers.
Årsagen er for meget kapacitet på en række afdelinger, fordi der i øjeblikket tilføres færre grise til slagterierne end forudset.
Af de 500 medarbejdere er halvdelen ferieafløsere, som har været ansat i forbindelse med afviklingen af sommerferien, så reelt er der tale om egentlig afskedigelse af 250 medarbejdere.
- Det er altid ærgerligt at stå i denne situation, fordi det går ud over nogle menneskers dagligdag. Men det er det eneste ansvarlige at gøre, hvis ikke antallet af hænder hænger ordentligt sammen med antallet af opgaver. Hvis ikke vi reagerer med det samme, når behovet for kapacitet flytter sig, så nedlægger vi på sigt flere arbejdspladser, fordi vi taber konkurrencekraft, siger direktør for Teknik og Produktion, Søren F. Eriksen.
De høje lønomkostninger er fortsat en af de store udfordringer i Danish Crown. Derfor er der til enhver tid et stærkt fokus på kapaciteten. Danish Crown har igennem det seneste år ansat medarbejdere løbende, men lige nu går bevægelserne altså i den anden retning.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.