Christiania har sagt ja til, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger på fristaden i København frem mod 2031. Det bekræfter talsperson for Christiania Hulda Mader over for Ritzau natten til mandag efter et fællesmøde i Den Grå Hal.

- Vi har sagt ja, fordi der er nogle ret kraftige ting, der sker, hvis ikke vi siger ja. Det var ikke særlig godt at sige nej, fordi så ville vi miste alle muligheder for at udvikle Christiania. Vi ville ikke have nogen økonomi til at udvikle Christiania, siger hun.

300 nye beboere

Med ja'et til et udspil fra regeringen får christianitterne blandt andet lov til at købe den del af volden og de boliger, som de i dag lejer af staten, for 67 mio. kr.

I praksis betyder opførelsen af de 15.000 kvadratmeter almene boliger, at cirka 300 nye beboere vil flytte ind på Christiania inden 2031.

Ja'et betyder også, at Christiania kan spare en lejeudgift på 6,5 mio. kr. om året. Derudover får christianitterne gode lånemuligheder, der gør, at de selv får mulighed for at bygge i fristaden.

- Vi er afhængige af, at staten kan garantere realkreditforeningerne det her lån, for realkreditforeningerne vil ikke give Christiania et lån, selv om vi i virkeligheden er grundejere. De synes ikke, at vi er stabile nok, så de vil ikke låne os penge, hvis ikke vi har statsgaranti, siger Hulda Mader.

"Ret stort flertal"

Hun tilføjer, at det var et "ret stort flertal" af dem, der var til stede på fællesmødet, som sagde ja. Det er dog ikke uden bekymringer, at christianitterne har sagt ja til regeringens udspil.

- Vi har da rigtig mange store bekymringer. Man forventer, at der bygges 15.000 etagemeter på et område, som måske er en tredjedel eller en femtedel af Christianias egentlige størrelse, siger Hulda Mader.

Hun påpeger samtidig, at området i forvejen er tæt bebygget.

- Vi vil gerne have nye christianitter, men det skal være mere jævnt fordelt, og det skal være mere organisk, siger hun.

Christianias advokat, Knud Foldschack, havde inden søndagens møde anbefalet christianitterne at takke ja til regeringens aftale, da det ellers ville bringe Christiania i en økonomisk uoverskuelig situation.

Billigere boliger

Opførelsen af 15.000 kvadratmeter almene boliger på Christiania i København skal være med til at sikre, at almindelige mennesker får råd til at bo i hovedstaden. Det siger bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S).

- Resultatet er en kæmpe sejr i kampen om at sikre billigere boliger til almindelige mennesker i København. Det har været christianitternes ønske i længere tid, lyder det.

Christianitterne føler ikke nødvendigvis, at de har haft et reelt valg, fordi konsekvenser ved et "nej" har været så store. Hvad tænker du om det?

- Vi har forhandlet i månedsvis. Vi har haft et godt og konstruktivt forhandlingsforløb. Vi har også lyttet til deres ønsker, ligesom de har lyttet til vores. Så derfor er det en balanceret aftale. Men i et hvert forhandlingsforløb kommer der et tidspunkt, hvor man skal sige ja eller nej, og der er vi så kommet til nu, siger ministeren.

Boligerne kommer til at blive opført efter de samme regler som i resten af landet. Men inden for de regler er der god mulighed for, at christianitterne får lov til at indgå i planlægningen af byggeriet, lyder det videre.

-De (christianitterne, red.) kan indgå i dialog med kommunen eller boligselskabet om, hvordan man eksempelvis opfører boligerne bæredygtigt. Men de kan også indgå i en dialog om, hvordan byggeriet kommer til at passe sammen med resten af Christiania, siger Christian Rabjerg Madsen.

Nu skal parterne så følge op på den aftale, der er blevet indgået. Herefter går man i gang med lokalplanlægningen.

Her kan du blive klogere på fristadens historie:

* I slutningen af 1960'erne begyndte Forsvaret at rømme Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn.

* Efterfølgende stod bygningerne tomme, og en gruppe af såkaldte slumstormere, hippier, kunstnere, hjemløse og narkomaner rykkede ind. De havde en drøm om at bygge et anderledes og friere samfund.

* 26. september 1971 blev Fristaden Christiania etableret.

* I 1989 stemte Folketinget Christiania-loven igennem, som lovliggjorde og fastsatte en række betingelser og rammer for anvendelsen af området.

* Den blev i 2004 ændret, hvor det blandt andet blev skrevet ind, at ulovligt opførte huse skulle fjernes, og at områdets fredede bygninger skulle sættes i stand.

* Fra 2012 har Fonden Fristaden Christiania været officiel ejer af området. Beboere kan igennem fonden købe eller leje sig selv fri.

* Der bor cirka 700 voksne og 150 børn på Christiania. Fristaden er den fjerdemest besøgte turistattraktion i København.

Kilder: Ritzau, Kristeligt Dagblad, christiania.org og danmarkshistorien.dk.

Ritzau

Flest stemte for:Christianitterne siger ja til almene boliger på fristaden

Flest stemte for:
Christianitterne siger ja til almene boliger på fristaden