Centerchef i Helsingør bliver ældre- og handicapchef i Odense
HELSINGØR / ODENSE: Efter godt fem år som centerchef for Sundhed og Omsorg i Helsingør har Margrethe Kusk Pedersen taget imod en stilling som ældre- og handicapchef i Odense med virkning fra medio august, skriver sn.dk.
Hun får det overordnede ledelsesansvar for områderne fysisk funktionsnedsættelse, vedvarende sygdomsudvikling, medfødt hjerneskade, erhvervet hjerneskade og sindslidelse i ældre- og handicapforvaltningen.
Margrethe Kusk Pedersen kom til Helsingør i 2016 og har tidligere haft flere lederstillinger i Københavns Kommune.
ak