HJØRRING: Byrådsmedlem i Hjørring Erik Høgh-Sørensen (løsgænger) fik ikke byrådets accept af sit sygefravær på det seneste byrådsmøde onsdag 25. maj, oplyser Nordjyske.
Han havde forud for byrådsmødet meddelt, at han var fraværende pga. sygdom i den nærmeste familie og havde også krævet, at der blev indkaldt en stedfortræder. Men det øvrige byråd stillede sig tvivlende overfor, om sygdom nu også var den eneste årsag til Erik Høgh-Sørensens fravær. Der var nemlig oplysninger om, at han samtidig deltog i et EU-debatmøde i Sorø.
Erik Høgh-Sørensen har forklaret, at han ikke kunne være hos sit syge familiemedlem hele tiden under sin tur til Sjælland, og at han derfor sagde ja til at deltage i EU-mødet onsdag aften. Han siger til avisen, at han nu "vil undersøge, hvem der i byrådet eller forvaltningen problematiserede mit fravær uden at spørge mig direkte, og jeg overvejer også at gå til ankestyrelsen."
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.