I et nyt projekt skal samspillet mellem byer og deres nærtliggende naturområder danne grundlag for en række anbefalinger for kommerciel turismeudvikling af bynære naturområder, oplyser Roskilde Universitet.
Et stadigt stigende antal turister efterspørger guidede ture, der har fokus på økologi, miljø, natur og bæredygtighed. Samtidig ønsker Naturstyrelsen og kommunerne omkring Naturpark Amager ved København og Nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde, at flere turister benytter sig af de to seværdigheder, der skiller sig ud på grund af deres natur og kultur og beliggenhed i bynære områder.
De to aspekter er forenet i et økoturismeprojekt, hvor Roskilde Universitet, Københavns Universitet og arkitektvirksomheden Norrøn de næste tre år arbejder sammen om at udvikle en skalerbar model for bæredygtig turisme i naturparker. I løbet af projektet skal der udvikles nye guidede ture baseret på bæredygtighed, hvor fx lokale fødevarevirksomheder kan involveres og områdernes særegne natur formidles.
Turistføreruddannelsen på Roskilde Universitet vil tilbyde et nyt undervisningsmodul for både studerende ved turistføreruddannelsen og ved Skovskolen under Københavns Universitet, Derudover bliver uddannede turistførere, hvoraf flere har egne guide-virksomheder, inviteret ind i projektet med henblik på at udvikle nye innovative turprodukter.
Naturstyrelsen, kommuner samt lokale borgere og interessenter vil blive inddraget i det udviklende arbejde. Norrøn skal udarbejde et prospekt for udvikling af parkernes turisme potentiale samt den fysiske turismeinfrastruktur i de to parker. Firmaet har erfaring med lignende projekter og har bl.a. været med til at skabe vandreruten Camønoen og Dark Sky-turismeprojektet på Møn.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.