Med den aftale, som regeringen har og fire andre partier i Folketinget tirsdag har indgået for bl.a. at give mere lokal frihed til landets folkeskoler, bliver skoledagen fremover kortere for de yngste elever.
Pengene til øget åbning i SFO'erne følger dog ikke automatisk med, og det bekymrer i pædagogernes forening, Bupl.
- I forvejen er fritidsområdet sparet i bund. 2,5 milliarder er der forsvundet fra fritiden siden 2013, og min frygt er, at fritiden bliver endnu hårdere presset med denne aftale, siger Bupl-formand Elisa Rimpler.
Med aftalen skæres der ugentligt to timer fra undervisningen i indskolingen. Pengene fra den forkortelse vil i princippet følge med over i fritiden.
Men kommunerne får også lokalt frihed til at afkorte undervisningen yderligere, dog uden at de er forpligtet på at kompensere SFO’en for den udvidede åbningstid. Derfor kan kommuner eller skoler vælge at afkorte skoledagen uden at kompensere SFO’erne for den øgede åbningstid.
- Det er virkelig problematisk, at man risikerer at stække fritiden, i en situation hvor børns og unges mistrivsel er i kraftig stigning, siger Elisa Rimpler.
Aftalen er indgået mellem regeringen, LA, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.
Radikale kalder regeringens prioriteter skæve
Med den nye aftale om folkeskolen, som blev præsenteret tirsdag på et pressemøde, vil antallet af obligatoriske prøver i udskolingsårene blive lettet fra otte til seks. Men det giver ingen mening, når regeringen samtidig åbner op for, at elever skal kunne få karakterer allerede fra 6. klasse.
Sådan lyder det fra De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, der har svært ved at sige noget positivt om aftalen. I stedet kalder hun det for "dårlig" og "uærlig" politik.
- Vi har brug for, at man i skolen kan få lov til at være nysgerrig og fordybe sig. Derfor er hele ideen med at skulle have færre eksamener, at undervisningen kan få lov til at fylde noget mere, siger ordføreren.
Alligevel er De Radikale gået med til at skrive under på dele af aftalen.
- Så er der sikkert en masse, der giver mig noget røg og spørger, hvorfor vi er med alligevel. Det er vi, fordi det var blevet værre, hvis vi var gået, siger ordføreren.
De Radikale står uden for den del af aftalen, der handler om muligheden for karakterer fra 6. klasse. Tidligere har karakterer kun skullet gives fra 8. klasse.
Selv om finansieringen af aftalen dels består af et varigt løft på 740 millioner kroner, så mener Lotte Rod, at der mangler en milliard kroner.
Hun er samtidig utilfreds med, at ressourcer fra den understøttende undervisning, der helt afskaffes, i stedet skal gå til det, aftalepartierne kalder for "skolens timebank". Her vil det være muligt at bruge ressourcerne på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen, ligesom de kan anvendes til indkøb af materialer.
- Regeringen lukker øjnene for, hvordan virkeligheden er på skolerne. Hver eneste dag er der børn, der ikke får den hjælp, de har brug for, siger Lotte Rod.
Partierne er også enige om at give en enkeltstående "saltvandsindsprøjtning" på 540 millioner kroner til fysiske bøger.
- Det giver ingen mening at snakke om nye bøger, når man tager penge fra den almindelige undervisning, siger Lotte Rod.
Ti initiativer i aftalen
- Der afsættes 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler og miljøer.
- Der afsættes 540 millioner kroner til skolebøger. Det skal sikre mindre skærm i undervisning og styrke læselysten, lyder det.
- Elever i indskolingen får en kortere skoledag, mens de ældre elever får mere valgfrihed og praktisk undervisning.
- Understøttende undervisning erstattes af skolens timebank, som kan bruges på eksempelvis timer med to lærere eller pædagoger i indskolingen.
- Antallet af prøver til eksamen reduceres fra otte til seks.
- Antallet af bindende mål i folkeskolens læreplaner sænkes fra 1.081 til 215.
- Der afsættes 500 millioner kroner årligt til indsatser til de cirka ti procent af eleverne per skole, der har størst udfordringer i dansk eller matematik.
- Alle elever i 8. og 9. klasse får mulighed for at komme i juniormesterlære, hvor man eksempelvis er i skole tre dage om ugen og på en virksomhed de resterende to dage.
- Alle elever får fem dages obligatorisk erhvervspraktik.
- Teknologiforståelse integreres i eksisterende fag, så alle elever bliver undervist i det. Desuden udbydes det som et nyt femte praktisk/musisk fag i udskolingen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
/ritzau/dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
