AARHUS: Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) træder som bekendt officielt ud af politik i dag, onsdag den 6. november, efter 13 år på posten. I samme anledning kommer han med en sidste opfordring til politikerne på Christiansborg, skriver Danske Kommuner. Han mener nemlig, at der ligger en opgave i at sikre tilstrækkelig forståelse og samlingskraft mellem det lokale beslutningsniveau i kommunalbestyrelserne og Christiansborg:
- Det er blevet stadigt vanskeligere gennem årene at få et fælles billede af virkeligheden. Måske hænger det sammen med, at vi har fået et mere fragmenteret billede af partier i Folketinget, der ikke alle har en stærk kobling til et kommunalt bagland. Det gør en forskel for forståelsen for de hverdagsproblemer, vi arbejder med i kommunerne, siger han.
Han understreger i samme ombæring, at han selv oplever at have opnået stor forståelse hos de skiftende regeringer gennem hans tid, men at det fortsat halter bagefter hos flere af de øvrige folketingsmedlemmer, når det handler om at forstå den måde, kommunerne arbejder på.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.