dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bundsgaard: Finanslovsudspil tager ikke højde for demografien

Finanslovudspillet deler gaver ud, mens kommuner kæmper med økonomien, lyder det fra KL-formand Jacob Bundsgaard (S)
30. AUG 2018 14.46

KL-formanden ærgrer sig over, at finanslovudspillet stort set ikke tager højde for den kolossale demografiske udfordring i de kommende år.

- Vi tager naturligvis gerne imod flere penge til kommunale kerneområder som børn og ældre. Men det er en alvorlig mangel i udspillet, at det stort set ikke tager for den alvorlige demografiske udvikling, som ikke mindst kommunerne står overfor i de kommende år.

- Det virker underligt, at kommunerne i denne tid kæmper hårdt for at nå i mål med stramme budgetter, og efterfølgende vil regeringen så dele milde gaver ud med finansloven. Nogle kommuner kan risikere at stå i den barokke situation, at de først skal fyre eksempelvis pædagoger og derefter ansætte dem igen om nogle måneder.

Sådan siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S) som reaktion på det finanslovudspil, som regeringen har fremlagt i dag. Her lægger den blandt andet op til at afsætte 250 mio. kr. årligt over fire år til at opruste indsatsen for børn fra sårbare og udsatte familier.

Kyst-penge ikke tilstrækkeligt
Derudover indeholder udspillet et løft på 100 mio. kr. årligt til at styrke indsatsen for de mest psykisk syge. Og regeringen vil afsætte 180 mio. kr. i 2019 til en styrket ældrepleje, herunder bl.a. en større indsats mod ensomhed blandt ældre og initiativer til at imødegå udfordringer med rekruttering af sosu-personale.

- Der er gode takter i flere af de enkelte initiativer. Ikke mindst er det et godt signal, at regeringen vil styrke indsatsen for at rekruttere flere medarbejdere på sosu-området. Det er også et meget vigtigt fokuspunkt for kommunerne. Det er afgørende for fremtidens ældrepleje, at vi har tilstrækkeligt med kvalificeret sosu-personale, siger Bundsgaard.

KL-formanden tager også positivt imod, at regeringen vil afsætte betydeligt flere penge til kystbeskyttelse langs den jyske vestkyst. Men KL-formanden peger på, at behovet for kystsikring desværre er langt større – også i andre dele af landet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bundsgaard-finanslovsudspil-tager-ikke-hjde-for-demografien

GDPR