dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Budgetaftale med skattehop i Herning giver 23 mio. kr. i 2024. Staten får 70 mio. kr.

Næsten-enighed om at skatten må op for at "sikre kommunens udviklingskraft og rolle som midt- og vestjysk lokomotiv".
15. SEP 2023 11.12

HERNING: Som vanligt står et både stort og bredt flertal i Herning Byråd bag årets budgetaftale, der denne gang koster Herning-borgerne en skatteforhøjelse på 0,5 procentpoint. Det betyder 93 mio. kr. op af borgenes lommer og 23 mio. kr. ned i kommunekassen, de restende 70 mio. kr. konfiskerer staten som straf for at sætte skatten op uden at have fået lov af Indenrigsministeriet.

Det er budgetloven der dikterer den sats, 75 pct. i sanktion det første år, 50 pct. de to næste og 25 pct. det fjerde år. Først i 2028 får Herning lov at beholde alle de ekstra skattepenge selv, et vilkår som budgetpartierne har underlagt sig med åbne øjne for at "sikre kommunens udviklingskraft og rolle som midt- og vestjysk lokomotiv", som det hedder i aftaleteksten.

Skatteforhøjelsen gør det muligt at give lidt efter for udgiftspresset på især ældreområdet og børne- og familieområdet, der får henholdsvis 19,9 mio. kr. årligt og 15 mio kr. årligt i hver af årene 2024-2027. Derudover er der til folkeskoleområdet 5,4 mio. kr. i 2024, 13 mio. kr. i 2025, 14 mio. kr. i 2026 og 15 mio. kr. i 2027, Ældreområdet tilgodeses også med et §17 stk.4-udvalg med udviklingstemaet ”Når jeg bliver gammel”.

Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, De Konservative, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti samt løsgænger Per Ørum (eks-K), mens Borgerlisten står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 10. oktober. 

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/budgetaftale-med-skattehop-i-herning-giver-23-mio-kr-i-2024-staten-faar-70-mio-kr

GDPR