ÅRHUS: Ny brugerundersøgelse viser, at århusianerne er meget tilfredse med den information og sagsbehandling, de får ved henvendelse om vand, varme og renovation, oplyser Vand & Spildevand.
Hvordan aflæser jeg mine målere? Hvordan beregner kommunen mit varmeforbrug? Min vandmåler løber løbsk - hvad gør jeg? Hvorfor er der ikke koldt vand i hanen? Hvor er vandledningen og tilslutningen placeret på vores vej?
Disse og mange andre spørgsmål besvarer medarbejderne i Kundeservice i Vand og Spildevand så godt, at en ny kundeundersøgelse viser en samlet tilfredshed på 8,7 på en skala fra 1 - 10, hvor 10 er bedst.
Den store tilfredshed gælder især medarbejderne, som får karakteren 9,3 for deres venlige og imødekommende betjening af kunderne. Også vurderingen af medarbejdernes kompetencer og forståelse af problemstillingen ligger helt i top.
Lavest tilfredshed er der med telefonslusen og ventetiden på at komme igennem - her er der plads til forbedring, mener flere.
Leder af Kundeservice i Vand og Spildevand, Therese Bonney, siger:
- Fra årsskiftet deles den fælles kundeservice op i tre kundeserviceafdelinger for henholdsvis vand, varme og renovation på grund af en ny lov for vandsektoren. Det betyder en større specialisering og en mere direkte telefonadgang for kunderne - og forhåbentligt også kortere ventetid på telefonlinjerne.
Samtidigt vil kunderne modtage særskilte regninger, som bliver nemmere at gennemskue. Med dette imødekommer vi mange af de forslag til forbedringer, som en del af vores kunder har udtrykt i undersøgelsen. Desuden vil vi styrke selvbetjeningsmulighederne på nettet yderligere og skabe større gennemsigtighed i priser og muligheder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.