

BRØNDBY: Den socialdemokratiske gruppe i Brøndby besluttede onsdag aften, at det bliver 1. viceborgmester Maja Højgaard, der tager over efter Kent Magelund som byens borgmester. Det skriver Magelund på facebook.
"Vi har haft en god demokratisk proces i gruppen. Derfor står vi nu også alle bag Maja Højgaard. Jeg har arbejdet sammen med Maja gennem de sidste 2 år i kommunalbestyrelsen og kender hende som en både engageret og kompetent politiker med stærke værdier."
"Jeg er derfor helt sikker på, at hun vil blive en dygtig borgmester, som hver dag vil kæmpe for Brøndby, og som jeg er tryg ved at give stafetten videre til", skriver borgmesteren videre.
Den 38-årige Maja Højgaard var den første til at melde sig som kandidat, da Kent Magelund først på måneden meddelte, at han ønsker at trække sig som borgmester ved udgangen af maj.
Der var to andre kandidater på banen forud for den socialdemokratiske gruppes beslutning, nemlig byrådsmedlem Anette Pilmark, der er forperson for børne- og skoleudvalget, og Michael Buch-Barnes, formand for kommunens idræts- og fritidsudvalg og mangeårigt kommunalbestyrelsesmedlem.
Maja Højgaard, der er uddannet læge, sad i regionsrådet, før hun ved KV21 kom ind med kommunens næsthøjeste stemmetal, kun overgået af Magelund. Hun er i dag formand for social- og sundhedsudvalget.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.