
Erhvervs- og Byggestyrelsens har netop offentliggjort en oversigt over samtlige kommuners gebyrsatser for byggesager i 2011 og en opdateret opgørelse over sagsbehandlingstiderne. De nye tal viser, at gebyrerne igen i år er steget markant - fx er gebyret for et parcelhus i gennemsnit steget med 20 pct. Oversigten viser også, at der er stor forskel på, hvor meget kommunerne opkræver i gebyr for behandling af en byggesag.
- En effektiv og omkostningsbevidst byggesagsbehandling har stor betydning for byggevirksomhedernes produktivitet. Derfor er det bekymrende, at vi nu ser, at byggesagsbehandlingen i kommunerne bliver både langsommere og dyrere. Det er oplagt, at vi udbreder erfaringerne fra de bedste og mest effektive kommuner. Fx er en byggetilladelse til en fabriksbygning 380 gange dyrere i den dyreste kommune sammenlignet med den billigste, siger Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), og fortsætter.
- Fremover vil der blive stillet krav om, at kommunerne baserer deres gebyrer på tidsforbrug i byggesagsbehandlingen, ligesom en teknisk byggetilladelse også vil gælde i andre kommuner for identisk byggeri. Endelig ønsker regeringen at indgå aftale med KL om at effektivisere byggesagsbehandlingen.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.