Boyes aftalte exit er første af slagsen i denne byrådsperiode

ODENSE: Det lå lidt i kortene, at weekendens kommunale nyhed - Anker Boyes (S) melding om at gå af som borgmester allerede til nytår, måtte komme før eller senere - før KV17.

I sig selv er det set før, at en borgmester med adskillige år i stolen bag sig ikke venter med at gå, til de aftalte fire år er gået, men laver et arrangeret skifte på et passende tidspunkt - for partiet og personerne.

I dette tilfælde gælder det en borgmester med en anciennitet i den helt tunge vægtklasse - 18 år - der skifter ud med én i den yngre generation, Peter Rahbæk Juel (S), der som 39-årig selv satser på at kunne blive Odenses yngste borgmester nogensinde, mens Boye planlægger med at fortsætte på en menig byrådsplads. Peter Rahbæk Juel blev allerede udpeget som spids i april i år.

Dødsfald og jobskifter
Og skiftet er så den første af sin særlige slags i denne byrådsperiode, hvor der i forvejen har været fire borgmesterskifter i utide: I august 2014 afløste Torsten Nielsen (K) i Viborg, da Søren Pape Poulsen (K) skulle overtage posten som konservativ partileder, i januar 2016 tvang kræft Brøndbys borgmester Ib Terp (S) til at forlade posten. Kent Magelund (S) overtog posten, og i november døde Terp.

I maj 2016 afløste Henrik Frandsen (V), da Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V), døde  pludseligt. Og i september overtog Carsten Rasmussen (S) posten i Lejre efter Mette Touborg (SF), som gik efter et direktørjob i Københavns Kommune.

I den foregående periode var der til gengæld en række af den mere planlagte slags tilbagetræden, der kan karakteriseres som at køre den nye mand i stilling i god tid op til næste valg, mens den afgående borgmester giver farvel-interviews i pressen. Skifter, der praktisk-politisk kan sammenlignes med, at oppositionspartiet skifter ud i udvalgsposterne, hvis en ny dame eller mand skal prøve kræfter med opgaverne i det centrale økonomiudvalg.

Ikke kun socialdemokratisk fænomen
Fra 2010-13 var der fem af typen. Allerede i maj 2011 valgte den mangeårige Næstved-borgmester Henning Jensen (S) at stoppe i utide - og overlod posten til nummer to i det lokale hierarki, Carsten Rasmussen (S). Samme år i maj skete en tilsvarende manøvre i Roskilde, hvor Poul Lindor (S) valgte at stoppe i utide og trak sig tilbage til en menig byrådspost, mens Joy Mogensen (S) blev den nye for bordenden.

I Herlev skete noget tilsvarende i oktober det år, da Kjeld Hansen (S) stoppede, mens Thomas Gyldal Petersen (S) kunne sætte sig i stolen i god tid før KV13. Og i maj 2012 kunne Jesper Würtzen (S) gøre det samme i Ballerup, hvor den længst siddende borgmester nogensinde, Ove E. Dalsgaard (S), trak sig tilbage fra posten efter 30 år.

At den måde at sikre arvefølgen på ikke udelukkende er et socialdemokratisk fænomen, blev Rudersdal et eksempel på. I oktober 2012 trak tidligere KL-formand, borgmester Erik Fabrin (V) sig tilbage, mens Jens Ive fik et års tid op til KV13 til at slå sit navn fast lokalt.