BORNHOLM: Bornholms Museum og Hasle Havn havde fået tilskud på henholdsvis 900.000 kr. og 190.000 kr. fra puljen 'Grøn Vækst', der administreres af det, der i dag hedder Landbrugsstyrelsen. Det fik de for fem år siden, men man har endnu ikke modtaget pengene. Det skriver TV2 Bornholm.
'Grøn Vækst'-puljen hørte under den såkaldte LAG-ordning og derfor i høj grad var finansieret af EU og skulle være med til at gøre det mere attraktivt at bo i landdistriketerne. Enhedschef ved Landbrugsstyrelsen Frank Kargo beklager den lange sagsbehandlingstid og forklarer, at sagerne har været 'særligt komplekse'. Ved Bornholms Museum er man frustreret over processen.
- Det her skulle støtte gode idéer, iværksætteri og ildsjæle i landdistrikterne. Det gør lige det modsatte. Det driver kræfter ud af organisationer, og det tapper energi og idékraft. Man får virkelig ikke lyst til at søge den her slags midler igen, siger museumsdirektør Jacob Bjerring Hansen til TV2 Bornholm.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.