Borgmestre varmer op til slagsmål om udligningsreform

Der er risiko for kommunal ballade, når forhandlingerne om en udligningsreform begynder i løbet af de næste måneder. Statsministeren kan ikke love en løsning.
4. JAN 2020 7.11
TEMA: Udligning

Borgmestre i både rige og fattige kommuner skriger efter et nyt udligningssystem, som passer til kommunernes virkelighed anno 2020.

Det bliver en af regeringens første og måske også sværeste opgaver her i starten af det nye år at skabe rammerne for en reform af den kommunale udligning, som hvert år flytter rundt på 18,6 mia. kr. mellem kommunerne. I hvert fald lykkedes det ikke den tidligere regering at komme i mål. Statsminister Mette Frederiksen (S) går ind i opgaven med risiko for at havne midt i en krydsild.

Mellem borgmestre i de rige kommuner, som på den ene side mener, at de afleverer for meget. Og på den anden side utilfredse borgmestre i udkantskommuner, som hun gik til valg på at hjælpe.

Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster er en af landets fattige kommuner og er derfor en af dem, som modtager flest penge i udligning. I år er det 759 mio. kr.

Alligevel mener borgmester John Brædder, der er valgt for Guldborgssundlisten, at der er stærkt brug for et nyt system.

Presset af indberetninger om mistrivsel
Det tærer særligt på kommunekassen, at mængden af indberetninger med mistanke om mistrivsel hos børn stiger. Det håber han, at et nyt system blandt andet vil tage hensyn til.

- Det koster en masse penge i vores system, som vi ikke bliver kompenseret for. Det er et af de områder, hvor vores økonomi hvert år bliver mere og mere presset, siger John Brædder.

Ældre og selskabsskat skal med
Ole Bondo Christensen er S-borgmester i Furesø Kommune, som i år må aflevere 721 mio. kr. Han mener, at den nuværende udligning er direkte uretfærdig og på ønskelisten til en ny reform står blandt andet et loft over, hvor meget kommunen skal betale til udligning.

- Vi er blevet rigtig hårdt ramt af den stigningstakt, der har været i systemet. Vi kan se, at vi betaler til kommuner med lavere skatteniveau og et højere serviceniveau, end vi har. Vi har simpelthen svært ved at levere den nødvendige pleje til vores ældre og børn, hvis det fortsætter, siger Ole Bondo Christensen.

Antallet af ældre bør betyde mere for måden, pengene bliver omfordelt på, og selskabsskatter skal indgå fuldt i udligningen, mener S-borgmesteren.

I dag skal kommunerne kun betale udligning på op til 50 pct. af selskabsskatten.

Mette Frederiksen: Ingen garanti for løsning
Mette Frederiksen er overbevist om, at det er nødvendigt med en løsning. Men hun er ikke overbevist om, at det kan lade sig gøre. Det siger hun i en interview med Ritzau, som hun har givet forud for sin nytårstale.

- Der er nogle kommuner i dag, som har svært ved at sikre økonomi til at drive velfærdssamfundet. Der er nogle balancer og nogle elementer i udligningen, som er helt dysfunktionelle og ikke fungerende. Vi skal have gjort noget ved det. Men om jeg kan garantere en aftale: Det kan jeg ikke, siger hun.

Hun vil dog personligt involvere sig i arbejdet og er allerede i gang med at se på spørgsmålet.

- Det er fundamentet for rigtig mange kommuners økonomi og dermed fundamentet for vores velfærdssamfund. Derfor kan man heller ikke som statsminister sige, at det er et teknisk spørgsmål. Det er i høj grad et værdispørgsmål, siger statsministeren.

Det kan både være en stor styrke at involvere sig selv, men det kan også være en risiko som statsminister?

- Ja, men der er masser af risici forbundet med at være statsminister. Det eneste, man ikke må, er at gemme sig. Al ledelse handler om, at du ikke gemmer dig, og at du aldrig - fordi der er en risiko forbundet med det, du gør - lader være med at gøre det, du mener, er det rigtige, siger Mette Frederiksen.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt