Vejdirektoratet anbefaler den såkaldte åben-land løsning. Det betyder, at Frederikssundsmotorvejen forlænges fra Motorring 4 syd om Ballerup, Smørum, Veksø, Stenløse og Ølstykke til Frederikssund.
- Vi er utroligt glade for, at Vejdirektoratets indstilling nu langt om længe er kommet, siger formanden for Bycirkelsamarbejdet borgmester Svend Kjærgaard Jensen fra Egedal Kommune.
- Nu vil vi fra Bycirklens side lægge pres på Regering og Folketing, så vi så hurtigt som overhovedet muligt både kan få linjeføringen endeligt på plads og forbedret vejforbindelsen mellem Ballerup og Frederikssund.
Borgmester Ove E. Dalsgaard, Ballerup, glæder siger over, at der peges på åben-land løsningen:
- Det er den løsning, vi har kæmpet for i mange år. Det er den bedste og fremtidssikre løsning for trafikken i vores område.
- Ja, ny lysner det!, siger borgmester Ole Find Jensen fra Frederikssund.
- Undersøgelsen af en ny Roskilde Fjord-forbindelse syd for Frederikssund er i gang. Sammen med motorvejen til Frederikssund vil den kommende fjordforbindelse både løse trafikproblemerne og åbne for de store udviklingsmuligheder i Frederikssundfingeren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.