dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Borgmesterkandidat må pille valgbanner ned igen

KORT NYT28. SEP 2021 9.15
TEMA: KV21

KOLDING: Den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Kolding, Birgitte Munk Grunnet, må pille et valgbanner ned igen. Det kræver kommunen ifølge TV Syd, da det er fastgjort til en lygtepæl og derfor hænger på et vejareal i strid ved vejloven.

Borgmesterkandidaten beklager overtrædelsen og bedyrer, at banneret, der er sat op ved Malernes Fagforening, er placeret i god tro.

- Vi har faktisk undersøgt reglerne og tænkt, at vi godt måtte sætte bannere op på privat grund. Men vi har ikke været opmærksomme på, at vi ikke må lade det hænge fra en lygtepæl. Så det er sket i god tro, men jeg beklager selvfølgelig og sørger for at få banneret flyttet, siger Birgitte Munk Grunnet til mediet. 

sfe