FURESØ: - Vi har løbende kontakt med boligselskabet, og vi sender alle PCB-målinger til embedslægen, så vi konstant har en uvildig, faglig vurdering af, om det er forsvarligt for vores borgere at bo i de 295 lejligheder, der er tale om. Embedslægens svar er 'ja, der er ingen akut fare ved at bo i Birkhøjterrasserne, men koncentrationen af PCB skal bringes ned'. Det er vi naturligvis fuldstændigt enige i. Der skal findes en permanent løsning snarest, og det har vi meddelt KAB,siger borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen (S).
Kommunen er tilsynsmyndighed. Den har ansvaret for at sikre, at KAB overholder lovgivningen, og det gør de. Indtil videre har der ikke været noget at bemærke til boligselskabets faglige og administrative håndtering af den konkrete PCB-sag, og også inddragelsen af beboerne i sagen har været håndteret til kommunens tilfredshed.
- Men det er klart, at vi står i en følsom situation, der rummer mange menneskelige, sundhedsmæssige, økonomiske og juridiske aspekter. Netop derfor skal vi som kommune sikre, at det er sund fornuft og kendsgerninger, der ligger til grund for de beslutninger, der træffes.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.