HØJE-TAASTRUP: Borgmester Michael Ziegler (K) har mistet noget af tilliden til boligselskabet, som stik imod politiet og kommunens registreringer helt afviser at have bander i området. Og det selv om Tåstrupgård har været scenen for flere væbnede opgør mellem bander - senest natten til 25. juni, hvor to rivaliserende grupper af unge fra bebyggelsen affyrede automatvåben på åben gade.
Næste år skal helhedsplanen for området revideres, og der stiller borgmesteren tre krav for at indgå en ny aftale, skriver Berlingske.
- Vi fører en kritisk dialog med boligselskabet. Vi vil for det første skærpe deres pligt til indberetning. Det er en forudsætning for at få fat i de børn og unge i området, der har behov for hjælp. For det andet vil vi have vetoret imod ansættelse af personer, der er kriminelle. Endelig vil vi have styr på de metoder og den pædagogik, der anvendes. Ellers har vi ingen aftale, siger Michael Ziegler.
Kravene kommer på banen, efter at KAB valgte at ansætte et ledende medlem af de såkaldte Tåstrupgård-drenge trods advarsler fra SSP og politi. KAB har undladt at komme med informationer om, at unge under 18 år bruges af banderne til at stå vagt iført skudsikre veste.
KABs direktør, Jesper Nygård, erkender, at der er begået fejl fra boligselskabets side. Han tager kommunens krav som et udtryk for, at kommunen nu selv vil tage et større ansvar i Tåstrupgård.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.