MORSØ: Borgmester i Morsø Kommune Egon Pleidrup Poulsen (S) er overbevist om, at nogle af landets rige kommuner bevidst hjælper misbrugere og socialt udsatte med at finde en bolig i den anden ende af landet, skriver Kristeligt Dagblad.
- Det er uanstændigt, at man har fuldstændig friløb for flyttehjælpen, og at man via den kan animere folk til at flytte. Det er simpelthen så usolidarisk, når en eller anden nordsjællandsk kommune tilbyder bistandsmodtagere en stor flyttehjælp for at få dem til at rykke til Vestjylland, siger Egon Pleidrup Poulsen, der med jævne mellemrum oplever, at folk kommer til Mors med en stor flyttehjælp i bagagen.
Gentagne gange har borgmesteren oplevet, at tilflyttere har fået 70.000-80.000 kroner i flyttehjælp fra velstående kommuner.
Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V) oplever også en stigning i tilflyttere med sociale problemer. Sidste år steg vores udgifter til anbringelser uden for hjemmet med 12 millioner kroner.
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vil ikke foretage sig noget sålænge, der ikke forelægger nogen ordentligt dokumentation. Der er dog netop blevet afsat 150 mio. kr. i nedrivningsstøtte.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.