Borgerråd som demokratisk løsning - ikke folkeafstemninger

Af Lars Engelbrektsen

Der tales ofte om et demokratisk underskud, om det repræsentative demokratis krise og undertiden om folkeafstemninger som løsningen. Jeg mener ikke, at direkte demokrati som folkeafstemninger kan betegnes som en oplagt løsningsmodel. Det er derimod udstrakt brug af borgerråd.

Det repræsentative demokrati med folkevalgte kan og skal løfte opgaven til fælles bedste. Men dette skal suppleres i udstrakt grad med borgerråd. Borgerråd skal bestå af såvel politikere, professionelle og naturligvis borgere, der kan være brugere, pårørende, interessenter. Ved brug af borgerråd skabes muligheder for at forbinde og forene forskellige erfaringer, opfattelser og ideer.

Det repræsentative demokratis styrke
Med det repræsentative demokrati vælger vi kandidater, der for en periode kan fungere som politikere på fuld tid, understøttet af et embedsapparat og politisk-økonomiske sekretariater i eget parti. Politikerne udstyres med et oplyst grundlag at træffe beslutninger på og kan stilles til ansvar for beslutningerne. Politikerne er via deres partiers værdi- og politikgrundlag garanten for, at der træffes nogenlunde velafbalancerede beslutninger, hvor helhedsinteressen er i højsædet. I takt med at partierne er blevet massepartier i stedet for klassepartier er det hele 'Forretningen Danmarks' situation der er omdrejningspunktet.

Politikerne må være orienteret mod holdbare, fremtidssikrede og konsistente beslutninger, der ikke er i indbyrdes konflikt. Jeg ved, det er et elitært standpunkt at indtage: Men befolkningen har ikke den fornødne kognitive formåen til at sætte sig ind i en bunke af lovforslag, der er komplicerede og svære at forstå konsekvenserne af. Dertil er de komplekse på den vis at de vedrører en række forhold og områder, der griber ind i hinanden.

Som tidligere Trafikminister Arne Melchior engang sagde: Såfremt indførelsen af elektricitet var blevet udsat for en folkeafstemning i tidernes morgen, så var det givet blevet et NEJ. Så havde vi siddet ved petroleumslampen en tid endnu og for en periode stillet udviklingen på stand by. Når anbefalingen går på folkeafstemninger er det givetvis fordi demokratiet ikke er levende nok og alt for få deltager direkte. Givet er det, at partiernes medlemstal er behersket, men jeg tvivler på, at udstrakt brug af folkeafstemninger vil bidrage til et mere demokratisk samfund, hvor indflydelsen er spredt på så mange som muligt.

Det vigtigste for en tilhænger af liberalt demokrati er at dekoncentrere magten. Der skal arbejdes endnu mere med borgerinddragelse, så den viden, erfaring og indsigt, borgere er i besiddelse af, nyttiggøres i den offentlige sektors virke som service- og velfærdsproducent. Det repræsentative demokrati skal ikke suppleres med udstrakt brug af folkeafstemninger, på områder, hvor Grundloven ikke foreskriver dette. Derimod skal der suppleres med mere borgerinddragelse. Borgerinddragelse kan give mere kvalitet og bidrage til dialogen mellem borgere og folkevalgte, som begge naturligt skal have sæde i rådgivende borgerråd.

Ved brug af folkeafstemninger i stor stil er der risiko for, at alt populariseres. Der er frit spil for manipulation og alt for meget bliver spin og følelser. Følelser og ikke fakta sætter dagsordenen. Borgerråd må være seriøse.

Den komplekse virkelighed
Den politisk-administrative verden er som bekendt blevet mere kompleks. Politikere og eksperter opererer i en mere omskiftelig og kompleks verden end tidligere. Udviklingstempoet og hastigheden i samfundet er taget til, og udviklingstakten er i dag højere end nogensinde. En lang række områder af samfundet spiller sammen på en ikke kortlagt måde. Én beslutning i et selvstændigt system (f.eks. på beskæftigelsesområdet) får afledte og uintenderede effekter på andre områder, f.eks. sundhedsområdet og undervisningsområdet. Der er brug for en mangfoldighed af viden, og der er brug for, at forskellige videnscentre kan spille sammen. I formuleringen af politik og implementeringen og omsætningen af politiske beslutninger er det nødvendigt, at eksperter/professionelle, men også borgere i en eller anden udstrækning inddrages og deres viden nyttiggøres.

Man må organisere sig ud af den komplekse verden. Opbygge institutioner omkring politikdannelse og implementering af den besluttede politik. Samfundet er uoverskueligt og vidt forgrenet. Informations- og vidensmængden er betydelig, nærmest uoverskuelig - og det er nødvendigt at kunne koordinere den store mængde af viden, sågar at konfrontere forskellig viden - med viden.

Viden er i øvrigt selv en del af problemet, såvel som løsningen på problemet. Der skal viden til at identificere problemer, der skal viden til at løse problemer. Der skal opbygges institutioner eller fora, hvor viden fremsiges og nyttiggøres. Det er ikke tilstrækkeligt at løse problemer med intuition. Ej heller ved hjælp af gammelkendte løsninger. I hvert fald ikke i alle tilfælde. Samfundets forandringstakt er så betydelig, at det, der var løsningen i går, ikke nødvendigvis er det i dag. Man kan sige, at problemerne af i går måske heller ikke helt lader sig definere på samme måde i dag. Hver tid sine problemer, hver sin optik og dermed sin opfattelse af, hvad der er problemer.

Udbredt brug af demokrati ved udstrakt brug af borgerråd
Den eneste vej igennem denne kompleksitet er brug af demokrati. Og udbygningen af dette går via borgerråd.

Magten skal dekoncentreres, flertalskonstellationer skal skifte, så der er en vis pluralitet og ingen opnår noget, der minder om monopol på magten. Det er vigtigt, at der er konkurrence om magten. Og det er et gode, at der opstår et magtens tomrum og et politik- og politikerfrit rum. Et rum, hvor der ikke lovgives og regeres, men i stedet et rum overladt til private aktører, til frie individer og til fællesskaber i det civile samfund og til eksempelvis borgerråd, der kan forbinde systemverdenen med livsverdenen ved hjælp af pragmatiske løsninger og ikke autoritative beslutninger.


Lars Engelbrektsen, cand.scient.adm., økonomisk konsulent, Næstved.