Bondo: KL-spin om lærer-arbejdstid

DEBAT Afgørende forskelle mellem Undervisningsministeriet og Eurostat på, hvordan man regner antal elever pr. lærer ud - og hvem, der tæller med som lærere

Af Anders Bondo Christensen

KL forsøger i dag at sælge en historie til medierne om, at der er mange lærere i den danske folkeskole sammenlignet med andre lande. Historien bringes til torvs i KLs nyhedsbrev Momentum.

Der er tale om forkerte tal, og Danmarks Lærerforening kan dokumentere helt afgørende fejl:

For det første bruger Undervisningsministeriet andre tal. Undervisningsministeriets tal for samme skoleår dokumenterer, at lærer/elevratioen er 11,2

For det andet sammenligner man æbler og pærer. Der er tale om opgørelser, der ikke kan sammenlignes landene imellem.

Ifølge Eurostats tal var den danske elev/lærer-ratio i 2009 9,9, hvilket er lavt sammenlignet med de øvrige lande i sammenligningen. På den baggrund konkluderes det i artiklen, at Danmark er blandt de lande, hvor der er færrest elever pr. lærer i grundskolen.

Der kan dog kommenteres følgende på Eurostats tal:

1) Eurostat foretager i tabellen en sammenligning af elev/lærer-ratioerne i primary education (de lave klassetrin). Men for Danmark (og Island) er der brugt tal for hele folkeskolen, hvilket vil sige både de lave klassetrin (primary education) og de høje klassetrin (lower secondary education).

Da der generelt er færre elever pr. lærer i lower secondary education end i primary education vil Eurostats sammenligning alene af den grund give et fejlagtigt billede, der undervurderer antallet af elever pr. lærer i Danmark sammenlignet med situationen i de andre lande.

2) Eurostats tal stemmer ikke overens med Undervisningsministeriets officielle tal for elev/lærer-ratioen i skoleåret 2009/10. Ifølge ministeriet tal er elev/lærer-ratioen for hele grundskolen ikke 9,9 som angivet af Eurostat, men derimod 11,4. Altså et markant højere tal. En mulig men pt. ikke verificeret forklaring kan være, at Eurostat i modsætning til Undervisningsministeriet medtager elever og lærere i specialklasser og specialskoler. Altså i det man kalder 'vidtgående specialundervisning', hvor der naturligvis er færre elever pr. lærer.

3) I Danmark udfører den faggruppe, man i statistikken definerer som 'lærere' langt det meste af det arbejde, der knytter sig til undervisningen. I en række af sammenligningslandene har man andre personalegrupper til noget af dette arbejde, ligesom man blandt andet i USA og England har en stor mængde undervisningsassistenter, der heller ikke medregnes som 'lærere'. I det danske skolevæsen vil der derfor være en relativt stor del af personalet, der defineres som lærere i statistikken. Det betyder, at det danske skolevæsen kommer til statistisk at fremstå relativt 'lærertungt' uden nødvendigvis at være 'personaletungt'.

Opsummerende kan man konkludere:

· At Eurostats tal ikke kan bruges til en sammenligning af elev/lærerratioerne mellem landene, idet der ikke er konsistens med hensyn til hvilke uddannelsesniveauer man sammenligner

· At der i den danske debat udestår en forklaring på de betydelige afvigelser mellem Eurostats tal og de officielle danske tal

· At Eurostats tal ikke fortæller noget om forskellene på hvor meget personale, der er i grundskolen, idet tallene i høj grad influeres af hvilke faggrupper, der laver hvad, og hvordan man definerer en 'lærer'.


Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev