HADERSLEV: En privat børnepasser er i landsretten i Sønderborg dømt for ulovlig tvangsfodring af en dengang et-årig dreng, oplyser JydskeVestkysten.
En video optaget af en kollega viser, hvordan hun - da drengen ikke vil åbne munden - tager fat om hans kinder, så hans mund åbner, og hun kan stoppe maden ind med en gaffel. Med en finger sikrer hun sig, at maden bliver inde, men han spytter maden ud og græder. Hun forsøger herefter at holde det inde med hagesmækken.
I første omgang blev hun frikendt i byretten, men anklagemyndigheden ankede til landsretten og lagde op til 30-60 dages ubetinget fængsel. Landsrettens dom var enstemmig og lød på syv dages betinget fængsel med en prøvetid på et år. Haderslev Kommune fratog tilbage i oktober 2020 børnepasserens tilladelse til at passe børn.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.