Strømforbruget på de københavnske skoler og daginstitutioner skal ned. Og børnene skal være med til at sikre, at det sker. Det fastslår den samarbejdsaftale, som Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i København torsdag 15. januar indgik med Elsparefonden og Københavns Energi. De københavnske børn og unge skal lære, at de også har et ansvar for miljøet, og det skal få dem til at slukke lyset og spare på strømmen.
Aftalen består af 2 dele, dels en kurveknækkeraftale mellem BUF og Elsparefonden og dels en aftale mellem BUF og Københavns Energi om gennemgang af forvaltningens energiforbrug. Målet er at reducere de københavnske skolers og institutioners samlede elforbrug med 12 pct. på tre år – svarende til cirka 10 mio. kr.
Stærkt signal
Københavns børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er begejstret for at få gang i samarbejdet med Elsparefonden og Københavns Energi:
- Det er et stærkt signal, at Københavns Kommune, Elsparefonden og Københavns Energi sammen går ud og forpligter hinanden til nogle bindende mål, der skal knække kurverne for elforbruget på vores institutioner og skoler og mindske CO2-udslippet. Vi ved, at børn og unge er meget optagede af miljø og klima, derfor er det oplagt at involvere dem tidligt og få deres bud på en løsning, siger han.
Elsparefondens undersøgelser viser, at skoler og institutioner bruger unødvendigt meget el, og derfor er der god økonomi i energibesparelser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.