dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Børn må vente i lang tid på psykiatrisk behandling

Børn henvist til psykiatrisk behandling i Odense venter i op til ti måneder
KORT NYT
25. AUG 2010 10.02

Selv om lange ventelister til de børnepsykiatriske afdelinger har været en glohed kartoffel i årevis og trods en behandlingsgaranti på to måneder, venter hundredvis af børn stadig måned efter måned på psykiatrisk behandling. I Odense er ventetiden eksploderet fra 16 uger i slutningen af 2009 til 42 uger 1. juni i år.

130 børn venter lige nu mere end to måneder på behandling. Situationen gælder hele landet. I Midtjylland venter børn i op til 79 uger, skriver Fyens Stiftstidende.

- Børnene bliver følelsesmæssigt belastet, familierne går i uvished, og flere står uden et skoletilbud, fordi kommunen venter på, at vi får stillet en diagnose, siger Jan Jørgensen, ledende børnepsykiatrisk overlæge i Odense.

Børn, som henvises til behandling er steget med 15-20 procent i løbet af de seneste år. Derfor er der ekstra lange ventetider, forklarer Peter Henriksen, direktør for de syddanske psykiatrisygehuse.

tj

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/boern-maa-vente-i-lang-tid-paa-psykiatrisk-behandling

GDPR