Over de seneste ti år er andelen af blandede grundskoler i forhold til forældrenes indkomst faldet fra 42 til 27 procent.

Det viser en omfattende analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kortlagt forældrenes indkomst for hver enkelt elev på alle grundskoler med over 100 elever fra 2010 til 2020. Det skriver Politiken.

I analysen er "en blandet skole" defineret som en skole, hvor der er en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle indkomstlag i samfundet.

Hver anden privatskole har en overvægt af elever fra familier med de højeste indkomster. I folkeskolen er billedet vendt på hovedet, så hver anden skole har en overvægt af elever fra familier med de laveste indkomster.

Flere friskoler

En af forklaringerne på udviklingen er, at der er opstået flere friskoler. Det gælder især på landet, som følge af at folkeskoler er lukket.

Det siger Rasmus Landersø, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, hvor han blandt andet forsker i uddannelse og social mobilitet, til Politiken.

Samtidig bosætter danskerne sig mere opdelt. Veluddannede forældre klumper sig i stigende grad sammen i rigere kvarterer. Det ses især i de større byer. På samme måde bor fattigere forældre de sammen de samme steder.

Og når folkeskolen afspejler boligsammensætningen i lokalområdet, bliver skolernes familier mindre blandet.

Analysens hovedkonklusioner

Når en skole har omtrent lige mange elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet. Det er tilfældet for 27 procent af grundskolerne i landet.
Offentlige skoler, altså folkeskolen, er i højere grad blandede end private skoler. Det er 29 procent af folkeskolerne, der er blandede, mens andelen blot er 22 procent blandt de private skoler, der også omfatter friskoler.
For bare ti år siden var der langt flere blandede skoler. Fire ud af ti skoler var dengang blandede. Udviklingen sætter altså sine tydelige spor i de skoler, vores børn går i.
Der er særligt få blandede skoler i kommuner nord for København som Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Egedal. Det var dog også tilfældet for ti år siden.

Kilde: AE

Minister bekymret

Udviklingen bekymrer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Hvis vi skal have sammenhængskraft i vores samfund, skal vi kende hinanden på kryds og tværs af alle skel. Det er en af de mest afgørende faktorer, at vi går i skole med hinanden, siger hun til Politiken.

Alle børn er i dag knyttet til en bestemt distriktsskole, som de har ret til at blive optaget på. Hvilken skole bestemmes ud fra barnets bopæl.

Hvis forældrene ikke ønsker, at deres barn skal gå på den skole, kan de søge plads på en anden skole efter eget valg. Barnet kan komme ind på den pågældende skole, hvis der er plads. Det er det, der kaldes frit skolevalg.

Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at regeringen er ved at se på, hvordan skolerne kan blive mere blandede. Men hun siger, at det frie skolevalg umiddelbart ikke er ikke i spil.

Ritzau / ak

Børn fra alle samfundslag mødes sjældnere i skolen