Aldrig har der været så mange besøgende, arrangementer og udlån af e-bøger på folkebibliotekerne som i 2017, skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.
Siden 2011 har det været muligt at låne e-bøger og digitale lydbøger på folkebibliotekernes hjemmeside og app’en Ereolen, og den mulighed har danskerne nu for alvor fået øjnene op for, viser Danmarks Statistiks årlige opgørelse over brugen af bibliotekerne. Alene på e-bogsområdet har der på kun fire år været næsten en fordobling af antallet af visninger fra 1,6 millioner til tre millioner.
Det er ikke kun digitalt, at bibliotekerne slog rekorder i 2017. I løbet af året havde bibliotekerne 38 millioner besøgende, og det svarer til, at hver dansker besøgte biblioteket 6,6 gange, svarende til en stigning på to millioner besøgende i forhold til i 2010.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.