Beredskabsstyrelsen har fordoblet antallet af mobile dæmninger i beredskabet mod oversvømmelser. Dæmningerne kan bruges til at afskærme områder fra vandmasserne ved skybrud, kraftig regn eller stormflod. Fordoblingen fra 1.000 til 2.000 meter sker efter, at Danmark gentagne gange er blevet ramt af voldsomt vejr med oversvømmelser til følge de seneste par år, oplyser styrelsen.
De mobile dæmninger - også kaldet watertubes - er brede vandslanger af gummi. De kan udlægges på jorden og fyldes op med det vand, der ellers truer med at oversvømme et område, og derved fungere som en dæmning.
De mobile dæmninger er placeret ved de operative afdelinger i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Hedehusene. Dæmningerne har en oversvømmelsesdybde på 80 cm og lever dermed op til kravene for at kunne indgå i EU-katastrofeindsatser i udlandet. Samtidig styrker styrelsen det operative beredskab mod oversvømmelser med yderligere to sandsækkefyldere ved årsskiftet samt to højkapacitetspumper primo 2016.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.