
KØBENHAVN: Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
Undersøgelsen er foretaget blandt 24.000 medlemmer af hovedorganisationen FTF, som omfatter bl.a. socialrådgivere, lærere og sygeplejersker. I undersøgelsen svarer deltagere på over 50 år på, om de forventer at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet til de bliver 65 år med deres nuværende job. Det svarer næsten hvert fjerde nej til (22 pct.).
Undersøgelsen viser, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for folks tilbagetrækningsplaner. Ansatte, der i deres nuværende job oplever høje følelsesmæssige krav, utryghed i arbejdet og krav om at arbejde meget og hurtigt, vurderer i høj grad, at de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de fylder 65 år.
Godt miljø holder på folk
Personer, der har gode psykiske arbejdsmiljøforhold vurderer i langt højere grad, at de kan blive i deres nuværende job til de bliver 65 år. Hvis der er gode udviklingsmuligheder, rolleklarhed og social støtte fra overordnede, regner folk med sen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen.
En gennemsnitsperson med godt psykisk arbejdsmiljø vil således med hele 93 pct. sandsynlighed vurdere, at hun kan blive på arbejdsmarkedet, til hun bliver 65 år. Den tilsvarende sandsynlighed for en person med dårligt psykisk arbejdsmiljø er kun 48 pct.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.